Lyt til artiklen:

43 millioner kroner til medlemmerne af Danish Agro

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Bestyrelsesformand i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen, er tilfreds med, at der kan sikres udlodning til medlemmerne på trods af et udfordrende 2023.

- Som andelsselskab er det vigtigt for os, at vi kan præmiere vores medlemmer, når de økonomiske forudsætninger er til stede. Trods et udfordrende år i 2023 er det yderst positivt, at soliditeten i Danish Agro koncernen er steget til rekordhøje 32,8 procent. Det medfører, at vi endnu en gang er i stand til at tilgodese vores medlemmer gennem overskudsudlodning med 25 procent af overskuddet efter skat og minoritetsinteresser. Helt præcist sender vi 43 millioner kroner tilbage til medlemmerne, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2023 justerede Danish Agro efter et langt forarbejde i delegeretforsamlingen sin udlodningspolitik, da den forudgående model ikke indeholdt en politik for udlodningen, når soliditetsgraden overstiger 35 procent.

De nye vedtægter betyder blandt andet, at andelshavere fremover kan få kontant udlodning af den del af andelskapitalen, der overstiger en million kroner. Samtidig får andelshavere mulighed for at få kontant udlodning af overskudsdeklareringen, når soliditetsgraden i et regnskabsår ligger over 35 procent.

Danish Agro har i de seneste fem år udloddet mere end 500 millioner kroner til medlemmerne.