Automatisk oplæsning:

19.960 borgere ønsker Mette Frederiksen for en rigsret

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Mette Frederiksen for en rigsret nu. Sådan lyder et borgerforslag på borger.dk, der kræver at Folketinget behandler borgerne ønske og stiller statsministeren for en rigsret i minksagen.

Tre borger fra Skiveegnen og en enkelt fra Gribskov i Nordsjælland er stiftere og medstillere af et borgerforslag om at stillet statsminister Mette Frederiksen for en rigsret.

De kræver, at Mette Frederiksen skal redegøre for den manglende hjemmel til aflive sunde og raske mink inklusiv avlsdyr.

Stillerne bag borgerforslaget mener, at der er mange misvisende forhold, der er foregået med hensyn til forsvaret, politi og beredskabsstyrelsen, samt vognmænd og minkavlere, skriver stillerne i begrundelsen for borgerforslaget.

Bente Dahl Pedersen fra Skive står som stiller bag borgerforslaget. Gruppen af stillere har fundet sammen om deres krav om rigsret i Facebook-gruppen: Danskerne støtter ikke Mette Fredriksen 5,5 tusinde medlemmer på Facebook.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Bente Dahl Pedersen beskriver sig selv som en ganske almindelig borger, der har fulgt med i minksagen og er blevet oprørt over, hvad hun har set og læst.

- Jeg kunne slet ikke bare blive ved at se , hvordan en hel branche blev lagt ned og familiers livsdrømme blive knust, samtidig med at de blev hængt ud som dyremishandlere, skriver Bente Dahl Pedersen til Maskinbladet.

Stillerne bag borgerforslaget tog også initiativ til underskriftsindsamlingen, fordi de er oprørt over den hyldest som statsminister får i folkesundhedens tegn, mens minkavlerne bliver forsøgt glemt.

- .Jeg tænkte, at jeg må kunne gøre noget og oprettede så borgerforslaget, og sammen med Facebook-gruppen: Danskerne støtter IKKE Mette F - startede vi op den 8. Januar. Vores hensigt er at sende et signal til regeringen om, at mange af os har fået nok, skriver Bente Dahl Pedersen.

De øvrige stillere bag borgerforslaget er: Claus Stenrevle, Skive, Jan Sand, Skive og Steen Højdal, Gribskov.