Lyt til artiklen:

Fødevarestyrelsen vil give minkavlere løn for at aflive egen besætning

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Der er nu registreret mere end 1 mio. smittede mink og mere end 1 million mink, der skal aflives fordi de ligger inden for en radius på 7,8 km fra en smittet besætning.

Det kan Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen, der samarbejder om opgaven, ikke klare selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen opfordrer derfor de berørte minkejere til at hjælpe med aflivningen mod betaling.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Minkejerne og medarbejdere, som deltager i arbejdet med aflivning af besætninger bliver aflønnet med kr. 300 i timen.

- I Fødevarestyrelsen tager vi med åbne arme imod alle minkejere, som kan og vil hjælpe os med at aflive mink. Vi har brug for deres kendskab til dyrene og viden om minkfarmen, og vi er interesseret i et tæt og godt samarbejde, siger chef for Fødevarestyrelsens VeterinærNord, Flemming Kure Marker.

Når ikke-smittede minkbesætninger skal aflives, kan ejerne selv stå for aflivningsforløbet under Fødevarestyrelsens tilsyn. Fødevarestyrelsen skal blandt andet optælle de aflivede mink, som ejeren skal have erstatning for."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ejere af smittede besætninger kan hjælpe i arbejdet med aflivningen med Fødevarestyrelsen og under hensyntagen til særlige krav til smittebeskyttelse.

- De fleste ejere af ikke-smittede minkbesætninger har fortalt, at de gerne vil stå for aflivningerne selv, og ind til nu er ca. 20 ejere af ikke-smittede minkbesætninger i gang med at aflive deres egne besætninger. De er vant til det når de hvert år skal aflive i pelsningssæsonen. Det usædvanlige er, at de i år gør det ca. en måned tidligere end normalt, siger Flemming Kure Marker.