Lyt til artiklen:

Tidligere direktør for Fødevarestyrelsen skal tale Mejeriforeningens sag i EU

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Nuværende statskonsulent på den danske ambassade i London Esben Egede Rasmussen tiltræder pr. 1. september stillingen som direktør for Mejeriforeningens kontor i Bruxelles. Her afløser han Kirsten Holm Svendsen, som efter 15 år på posten fratræder for at gå på pension, det skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Med Esben Egede Rasmussen får Mejeriforeningens en Bruxellesdirektør med et solidt kendskab til fødevareområdet. Fra 2009 til 2020 var han således Fødevarestyrelsens direktør og forud for dette har han en lang karriere med lederstillinger i fødevareministeriet, fødevarestyrelsen og fiskeridirektoratet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- EU har stor betydning for mejeribranchen, og med Esben Egede Rasmussen får vi en fagligt stærk Bruxellesdirektør med en bred erfaring og en dyb indsigt i fødevareerhvervet, siger Mejeriforeningens direktør Henrik Damholt Jørgensen.

Den kommende Bruxellesdirektør ser frem til at skulle arbejde sammen med mejeribranchen.

- Fra mine tidligere jobs i både fødevareministeriet og fødevarestyrelsen har jeg fået et rigtig godt indtryk af mejeribranchen. Danske mejeriprodukter og virksomhederne bag nyder stor respekt ude i verden, og det skyldes ikke mindst, at danske landmænd og danske mejerier i generationer har formået at udvikle og forbedre deres produkter og fundet løsninger på tidens udfordringer, siger Esben Egede Rasmussen.

Ud over direktøren består Mejeriforeningens repræsentation i Bruxelles af to konsulenter og en sekretær.