Ifølge Greenpeace vil Folketinget viderebehandle et beslutningsforslag om, hvem der har retten til at behandle ansøgninger om udvidelse af svinebedrifter, selvom de generelle krav om eksempelvis udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt.

En pressemeddelelse fra Greenpeace fortæller, at eksperter og aktivister fra Greenpeace vil møde op for at vise, at kampen langtfra er slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 5. maj førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at give kommunerne ret til - ud fra lokale forhold - at afslå ansøgninger om udvidelse af svinebedrifter.

Den ret havde kommunerne før i tiden, men den forsvandt, da den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven, skriver Greenpeace.

Under førstebehandlingen 5. maj trak R sig fra den gamle aftale:
"Vi stemte for i 17, fordi vi troede, beskyttelsesniveauet for naboer til svinefabrikker blev højere, når det blev nationalt. Men den nye lov har sat et lavere niveau. Derfor bakker vi op om at give beslutningskraften tilbage til kommunerne", sagde Zenia Stampe i Folketingssalen.

S gjorde det derimod klart, at de vil stemme imod, og S står dermed sammen med blå blok og mod sine støttepartier, skriver Greenpeace, der i oktober 2019 udgave dokumentaren "Nabo til svinefabrik", der beskriver gener og potentielle snuhedsmæssige risici ved at bo ved siden af en svinebedrift.

Ifølge fagmagasinet Hyo viser et hollandsk studie dog, at der ikke er risici ved dette. Det kan du læse mere om her.