I den sidste stykke tid er det kommet frem i medierne, at naboerne til svinebesætninger er bekymret for deres helbred. Det er tidligere vist, at støv, der bliver dannet i svinebesætninger, kan have konsekvenser for luftvejene hos landmanden og medarbejdere i høje koncentrationer. Men bliver dette støv også udledt til de omkringliggende naboer?

I Holland har naboerne til besætninger været bekymret for deres helbred, og derfor er der blevet udført mange forskellige studier i områder med mange besætninger. Disse studier har kigget på, hvilken sundhedsbetydning det har at være nabo til en eller flere besætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støv og lugt hænger sammen

Danske naboer til svinebedrifter giver udtryk for ubehag og sundhedskomplikationer, derfor kan forskning i Danmark være nødvendig.

Støvkoncentrationen i stalden er højst i vintersæsonen grundet den lave ventilation i stalden. I samme periode findes også de højeste koncentrationer af støv ved nabohuse til en besætning. Støvmængden inde i nabohuse er afhængige af husets kvalitet, for hvis der er tale om et ældre hus med utætheder, så kommer der selvfølgelig også en større mængde støv ind. Det tænkes, at det er dette støv sammen med lugt, som er skyld i, at naboer kan føle ubehag.

I forbindelse med de mange undersøgelser, der er lavet i Holland, er der blevet delt spørgeskemaer ud til naboer, hvor de selv skulle rapportere deres symptomer. Når der var lugtgener i nabolaget, var der en øget mængde rapporterede symptomer hos naboerne.

Mere end 2655 svin gav symptomer

Naboer oplevede symptomer såsom forstoppelse, mavesmerter, forkølelse, svimmelhed og generelle irritationer på hud, øjne og hals, hvoraf nogle var akutte symptomer. Lugtgenerne steg med antallet af dyr i besætningerne, hvor ved 2656 svin eller mere begyndte lugten at være så generende, at det gav disse symptomer. Symptomerne er dog ikke blevet rapporteret i sammenhæng med støv i nabolaget, og det er der en god grund til da koncentrationerne målte, var lave. De målte koncentrationer var lavere end grænseværdien anbefalet i en svinestald angivet af arbejdstilsynet. Selvom disse naboer med lugtgener oplevede mange ikke akutte symptomer, var det de færreste af dem, som tog kontakt til deres praktiserende læge.

Geder giver flere gener

Andre undersøgelser tog udgangspunkt i data fra de praktiserende læger. Disse data var primært til for at finde ud af, om naboer til landbrugsbesætninger tog kontakt til deres praktiserende læge med nogle bestemte symptomer. Et område i Holland har store koncentrationer af store besætninger med en række forskellige produktionsdyr. Den indsamlede data fra de praktiserende læger i dette område viste også, at der var en højere mængde personer med inflammation i tyndtarmen, lungebetændelse, børneeksem samt andre ikkespecificerede infektioner hos naboerne. Dog var der færre, som havde udviklet almindelig allergi, bihulebetændelse, influenza og KOL. De fleste sygdomme var fundet i forbindelse med at bo tæt på en gedebesætning af en størrelse på 1500 geder. Gedebesætninger af den størrelse findes ikke i Danmark, hvor kun 16 besætninger har over 100 geder og den størst registreret besætning er på 700.

Artiklen fortsætter efter annoncen

7500 svin gav infektion i de øvre luftveje

Naboer til svinebesætninger af størrelsen 7500 eller flere dyr oplevede akut øvre luftvejsinfektioner. Selvom der var en øgning i akut øvre luftvejsinfektioner hos naboer til svinebesætninger af denne størrelse, var det konkluderet, at det ikke havde en effekt på generel sundhedsstatus. Når ikkespecificerede luftvejsinfektioner bliver undersøgt mellem naboer til landbrugsbesætninger og andre befolkningsgrupper, så bliver der ikke fundet flere tilfælde hos disse naboer. Derimod blev der fundet en lavere mængde, som rapporterede symptomer og sygdomme end andre befolkningsgrupper. Selvom afstanden til praktiserende læge var større for naboerne, så havde det ingen indflydelse på, om der blev taget kontakt til læge eller ej.

Færre symptomer hos svinenaboer end i resten af Holland

Et lignende studie fandt også en øgning af visse symptomer hos naboer til landbrugsbesætninger, hvoraf der var en øgning af nedre luftvejskomplikationer, kronisk bronkitis, lungebetændelse og svimmelhed. Modsat var der færre, som fik øvre luftvejskomplikationer, KOL, almindelig allergi og depression som nabo til en landbrugsbesætning. Ved at sammenligne, hvilke øgninger og færre tilfælde, der blev fundet, så blev det også konkluderet i dette studie, at der var en generel mindre andel symptomer hos naboer til landbrugsbesætninger sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Det kan derfor konkluderes fra forskningen, at naboer generelt rapporterer færre symptomer til deres praktiserende læger.

Dansk forskning nødvendig

Der bliver fundet forskellige symptomer hos naboer til landbrugsbesætninger sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Da disse naboer bliver spurgt via spørgeskema, var der nogle tydelige selvrapporterede sundhedsproblematikker ved at bo tæt på en landbrugsbesætning med lugtgener. Lugtgenerne afhænger af størrelsen på besætningen, og hvilken slags dyr, der bliver holdt. Holland har mange landbrugsbesætninger i et bestemt område, hvor omkring halvdelen af alle landets besætninger er placeret. Det er også her de fleste af undersøgelserne har fundet sted. Det kan dog være svært at drage konklusioner fra disse studier til de danske forhold, da koncentrationen af landbrugsbesætninger her ikke er lige så intensiv. Det vides altså heller ikke, om der er en øget sundhedsrisiko ved at være nabo til en besætning i Danmark. Dog giver de danske naboer udtryk for ubehag og sundhedskomplikationer, og dette bør blive taget i betragtning. Derfor kan forskning i Danmark være nødvendigt for at kunne konkludere, om der er en sundhedsrisiko ved at være nabo til en dansk landbrugsbesætning.