Fra 1. marts 2020 overtager TBS Maskinpower Fendt-forhandlingen i det nordjyske, og man er allerede langt i forhandlingerne om et service-setup, hvor man er fysisk til stede.

- I løbet af februar kan vi offentliggøre et service-setup, hvor vi sikre, at ingen Fendt-kunder vil føle sig ladt i stikken i vores kommende område i det nordjyske, fortæller Jan Garder, administerende direktør hos TBS Maskinpower.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store krav til service

Jan Garder understreger, at det er vigtigt at være fysisk til stede i området - både med hensyn til nysalg, men især når det kommer til service-delen:

- Kriterierne til et succesfuld partnerskab mellem os og landmændene samt maskinstationerne er et veletableret service-apparat, og der stilles bare høje krav til service i denne branche.

- Det er utroligt vigtigt ikke at tabe kompetencer i situationer som denne. Hjallerup Maskinforretnings Fendt-team kender kunderne, kundernes maskinpark og selvfølgelig Fendt-teknologien, så de udgør en vigtig del af "egenkapitalen" i det nye set-up, for at bevare det høje serviceniveau i området, fortæller Jan Garder.