Lyt til artiklen:

TBS øger omsætningen og køber nordjysk maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
01:05

TBS Maskinpower har i sidste uge overtaget ejerskabet af Suldrup Maskinforretning.

Dermed overtager TBS den forretning, som virksomheden i 2020 lejede sig ind i og startede TBS Suldrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår på erhvervsdatabasen BiQ.

Her fremgår TBS Maskinpowers seneste regnskab også, og her har virksomheden, der har Fendt som hovedmærke, lavet en omsætning på 561 millioner kroner, hvilket er en stigning fra 475 millioner kroner året før.

Imidlertid er overskuddet skrumpet en smule, fra 2,9 millioner kroner før skat i 2020 til 1,7 millioner kroner før skat sidste år.

I ledelsesberetningen fremgår det, at resultatet er en smule mindre end forventet, og at man i 2022 forventer at øge overskuddet samt at man forsøger at øge markedsandelen.