Landbrugsstyrelsen burde understøtte den demokratiske dialog med landbruget og ikke fortabe sig i billedkiggeri, skriver Nikolaj Schulz om satellitbaseret kontrol af landbrugsjorde.

"Yderligere 1.100 marker er blevet grønne siden sidste opdatering".

Sådan lyder indledningen i en nyhed fra Landbrugsstyrelsen om den nye satellitbaserede kontrol af landbrugsjorde. For mit indre øje ser jeg ikke længere mennesker i Landbrugsstyrelsens lokaler, men en computer, der autoritativt fortæller, hvad man skal tænke, tro og tale. Først medarbejderne, siden danske landmænd.

Det skal selvfølgelig ikke opfattes litterært, men nyheden giver mest af alt en skræmmende følelse, hvor autoriteten, dvs. Landbrugsstyrelsen, har en futuristisk selvglæde over den nye teknologi. Glæden er ikke til at tage fejl af, idet der tilsyneladende er ikke færre end fem nyheder om emnet - som perler på en snor. Det er ikke et glædens budskab, men en skræmmekampagne. Landbrugsstyrelsen er med som blind passager, når danske landmænd sidder på traktoren. Ikke som undtagelse, men snarere som hovedregel.

Det kan måske være svært for Landbrugsstyrelsen at forstå, hvorfor danske landmænd har så svært ved at gøre det rigtige (af sig selv). Satellitkontrollen er måske bare et "kærligt puf" i den rigtige retning? Hvorfor sår I ikke nok efterafgrøder? Hvorfor gør I det dog ikke til tiden? Hvorfor udbringer I gylle, når jorden ikke er 100 % optøet? Ja, hvorfor gør I ikke alle de "rigtige" ting af jer selv?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Enhver tosse kan være kompetent til at kommentere på andres manglende arbejde. Det er selvfølgelig en anden snak, når man selv står med ansvaret, og udfordringerne tårner sig op, altså når foderanlægget strejker, når der er fejl i softwaren til sprøjten, og når marken er drivende våd. Derfor vil Landbrugsstyrelsens satellitbilleder også i fremtiden vise uoverensstemmelser mellem, hvordan verden er, og hvordan den ifølge Landbrugsstyrelsen burde være. Det er forudsigeligt, og det, som Landbrugsstyrelsen burde anvende satellitterne til, er at reducere de opskruede og ofte selvmodsigende skrivebordsforventninger til danske landmænd.

Der er defineret globale udfordringer, behøver jeg nævne klimaet? Det er miljømæssig marketingssnak kun at snakke om at udtage lavbundsjorde - danske landmænd kan binde gigantiske mængder kulstof, hvis vi kunne få en fordomsfri snak om gødning, pesticider og GMO. Danske landmænd har brug for en seriøs samtalepartner i staten, derfor er det så afgørende vigtigt, at Landbrugsstyrelsen understøtter den demokratiske dialog med landbruget og ikke fortaber sig i billedkiggeri og kringelkroge i IT-ansøgningssystemet, der vist i øvrigt heller ikke går alt for godt.

Hvis man vil bruge overvågningsressourcer, kunne man passende se spildevandet efter i kortene. Hos Faxe Forsyning kom det pludselig frem (endda på deres egen hjemmeside), at der ikke er fire overløb, som der ellers er registreret hos Miljøstyrelsen. Der er formentlig langt flere. Ja, den centraliserede spildevandsrensning er ikke så ren, som den tager sig ud. I Odense Fjord er der så meget slam og dynd, at omtrent 40 % af fjorden ikke vil komme i god tilstand de næste mange vandplanperioder. Alligevel skal der laves indsatser? Der er vandløb, der ifølge miljødata allerede er i god tilstand - hvorfor stopper man ikke de kostbare indsatser? Hvor er de kemiske målinger for vandløb? De er der heller ikke.

Styrelsen burde i stedet for intensiveret kontrol - der alligevel aldrig vil få alle de vigtige detaljer med - opprioritere indsigt og samtale med landmændene, ikke pålægge landmændene krav, når de nuværende miljødata siger det modsatte.

Derudover kunne styrelsen passende få de nuværende ansøgningssystemer forenklet - eller måske bare få dem til at virke?