Lyt til artiklen:

Danish Agro: Grøn energi skal laves sammen med landmænd

00:00
Hastighed: ???x
03:28

Landbrugskoncernen Danish Agro skal være selvforsynende med grøn energi, som produceres af solceller, biogas og vindmøller. Formålet er at give et væsentligt bidrag til et forbedret klima.

- Det løser jo selvfølgelig ikke alle vores udfordringer, men det er et godt skridt på vejen. Vi fjerner en stor del af CO2-belastningen på vores egne aktiviteter. Vi gør det på denne måde, fordi vi tror på, at vi samlet set kan lave en bedre forretning ved selv at involvere os, og fordi det involverer en række landmænd, siger Michael Stevns, der er ansvarlig for bæredygtighed i Danish Agro og koncerndirektør for Danish Agro koncernens forretningsområde Agribusiness Support i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Agro ejer sammen med datterselskabet ADA Green Energy energiselskabet AURA, der er selskabet, der skal drive de fleste af energiprojekterne. Her er ambitionen at nå en produktion på 200 GWh i 2025.

Klassiske projekter - nye vinde

Danish Agro har nedsat et team, der arbejder aktivt med at føre projekterne ud i livet. Der er samlet kompetencer inden for finansiering, ledelse, logistik og handel med landbruget, som kan understøtte de enkelte energiprojekter, der primært skal organiseres med egne medarbejdere.

- I praksis adskiller arbejdet sig ikke fra andre anlægsprojekter. Ved vind- og solenergi skal vi identificere egnede lokaliteter, og så skal der laves partnerskaber med landmænd og eventuelt lokale borgere. Derfra skal finansiering og tilladelser til byggeri, produktion og tilslutning i hus, hvorefter der starter en udbuds-, konstruktions- og en driftsfase, siger Michael Stevns og fortsætter:

rich-media-2
Danish Agro koncernen beskæftiger over 5.000 medarbejdere og vil i 2023 have en omsætning i niveauet 57 milliarder kroner. Foto: Danish Agro

- Ved biogas er det lidt anderledes, fordi vi skal etablere en omfattende partnerkreds. Vi skal sikre en leverandørforening, der kan forsyne anlæggene, og der skal 'teames' op med biogaskyndige professionelle - enten eksternt eller internt - så vi får helt styr på det tekniske. Herefter skal vi sikre finansiering og tilladelser til byggeri, produktion og selvfølgelig tilslutningen. Når det er på plads, kan vi sætte gang i de afsluttende faser.

Forretning, omstilling og ejerform går op i en højere enhed

For Michael Stevns er den grønne omstilling af landbruget en sag, han har helt inde på livet. Ud over at være i spidsen for indsatserne, driver han selv et lille hobbylandbrug, som han er i gang med at omstille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg bor selv på landet, hvor jeg er i fuld gang med at minimere klimaaftrykket og har selv investeret i solenergi og jordvarme. Jeg mærker derfor indgående, hvordan landbrug og energiproduktion kommer tættere på hinanden, fortæller Michael Stevns.

- Danish Agro skal ind i grøn energiproduktion, fordi vi selvfølgelig gerne vil gøre noget for et bedre klima på kloden. Vi skal naturligvis mindske den udledning, vi skaber fra vores produktion, logistik og på kontorer, som noget af det første - og det kunne vi godt købe os til, men vi er jo sat i verden for at betjene landbruget. Derfor giver det mening for os at kigge på de energiformer, som landmændene involverer sig i.