Et godt stykke ude på en mark ved Ejstrup i Vestjylland står Morten Andersen og kigger op. Han ser på et af de omkring 140 solcelleanlæg, han siden sommeren 2022 har monteret på tage på landbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune, Nordjylland og på Bornholm.
- Det, jeg har solgt, svarer i alt til cirka otte megawatt, som igen svarer til omkring 2.000 husstandes årlige elforbrug, fortæller Morten Andersen, der ejer KM Byg Borris, der holder til i Borris i Vestjylland.