Lyt til artiklen:

Svenske sneglevogne på demotur

00:00
Hastighed: ???x
02:55

For tiden kører Brdr. Toft Maskinforretning demotur med de blå sneglevogne fra svenske Grain Saver.

Sneglevognen produceres af Farm Mac, der også driver storlandbrug, der for ti år siden besluttede at udvikle sine egne sneglevogne, som var tilpasset kravene på det skandinaviske marked, det skriver Brdr. Toft i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinforretningen blev sidste år importør på de blå vogne, og har derfor valgt at tage en GS24,5 ud til demo, og den har allerede kørt flere steder i landet. Vognen er for nuværende i det midtjyske og, Brdr. Toft har valgt at holde demoen i gang høsten ud.

Fire størrelser

Vognene fås i fire størrelser:

GS12 med enkelt aksel og en kapacitet på 12 kubikmeter, GS24,5 med bogieaksel og en kapacitet på 24,5 eller, med forhøjninger, 28,5 kubikmeter.

GS16,5 med enkelt- eller bogieaksel og en kapacitet på 16,5 eller, med forhøjninger, 19,5 kubikmeter samt GS38 med tridemaksel og en kapacitet på 38 eller, med forhøjninger, 41 kubikmeter.

Enkel men stærk konstruktion

Netop fordi GS sneglevognene er udviklet af landmænd, er vognene enkelt opbyggede. For eksempel håndteres alt hydraulisk direkte fra traktorens udtag, og der er således ingen elektronik, hvorved det er let selv at servicere og holde vognen i orden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vognen, herunder tanken, er boltet sammen med rustfri bolte, hvilket ifølge importøren giver lang levetid, da revnedannelse undgås.

De kraftige aksler kommer fra BPW og vognen er med stærke gear fra Roderberger. GS sneglevognene har desuden en god vægtfordeling og behagelig kørsel med affjedret træk.

Den kraftige tømmesnegl er synkroniseret med bundsneglen, hvilket giver høj tømmekapacitet uanset stillingen på tømmesneglen. Der kan aflæsses i højder fra 2,3 til 4,5 meter afhængigt af model og dækmontering.

Tømmetiden er 2-3 minutter afhængig af afgrøde og fugtighed. Vognene har desuden en bundtømning og kan således læsse af over en korngrav på cirka 40 sekunder.

rich-media-3
Bundtømningen kan tømme på cirka 40 sekunder ifølge importøren. Foto: Brdr. Toft.

Mulighed for todelt tank til udsæd og gødning

GS sneglevognene kan leveres med todelt tank, for eksempel til fyldning af såmaskine med både gødning og udsæd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop hurtig fylding af såmaskinen med både gødning og udsæd, sikrer høj kapacitet på såmaskinen.