Fødevareministeren: Det giver mening at udtage lavbundsjord

Danmarksdemokraternes Lise Bech stillede for nylig et spørgsmål til fødevareministeren på baggrund af artiklen "Studie: Vådområder med ferskvand udleder mere CO2 end hvis de var dyrkede", som Maskinbladet bragte i juli.

Lise Bech bad ministeren svare på, om han mener, at det fortsat giver mening at udtage lavbundsjord, og hvordan han forholder sig til risici og nødvendige forholdsregler, der skal tages højde for i forbindelse med udtagning. Hun stillede spørgsmålet gennem Miljø- og Fødevareudvalget og henviste til artiklen i Maskinbladet den 19. juli: "Studie: Vådområder med ferskvand udleder mere CO2 end hvis de var dyrkede".

Her fremgik det, at vådlægning kan risikere at koste overraskende meget på klimabudgettet.

- Vi kan risikere, at nye vådområder slipper flere drivhusgasser ud, end de sparer os for, sagde professor i økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet i artiklen.

Biologerne på Syddansk Universitet påpegede, at problemet opstår specifikt, når der kommer til at stå ferskvand i et nyt vådområde. Hvis man nøjes med at holde området fugtigt i form af for eksempel en mose, falder udslippet af metan markant.

Grøn omstilling

Ministeren henviser i sit svar til, at der foretages grundige forundersøgelser, som netop skal være med til at sikre den rette effekt af et nyt vådområde.

Og derfor afviser han, at informationerne i artiklen får indflydelse på den fortsatte indsats med udtagning af lavbundsjord.

I sit svar skriver han, at udtagning af lavbundsjorder fortsat udgør et væsentligt element i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021.

- Og jeg mener i høj grad, at det giver mening at fortsætte indsatsen. Det er naturligvis vigtigt med fortsat forskning for at sikre, at udtagning af lavbundsjorder sker så effektivt som muligt, så klimaeffekterne opnås, skriver han i svaret.

Kendt problem

Ministeren tilføjer desuden, at han på baggrund af spørgsmålet har indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der skriver, at risiko for udledning af metan ved vådlægning af landbrugsarealer er en kendt problemstilling ved gennemførsel af lavbundsprojekter.

- Der gennemføres alene statsligt finansierede lavbundsprojekter på baggrund af grundige forundersøgelser og efter konkrete faglige vurderinger af projekters forventede effekter. Det bemærkes, at effekten ved vådlægningen opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e), hvori projektets effekt på berørte arealers udledning af CO2, metan og lattergas indgår samlet. Derved sikres, at der kun gennemføres lavbundsprojekter, der samlet set medfører en reduceret udledning af drivhusgasser, skriver styrelsen.

Forskellige projekter

Videre gør Landbrugsstyrelsen opmærksom på, at problemstillingen i det pågældende studie fra SDU, som blev omtalt i Maskinbladet, omhandler restaurering af søer på næringsrig landbrugsjord, hvor arealet oversvømmes, hvilket adskiller sig fra vådgøring af lavbundsarealer med genopretning af naturlige hydrologiske tilstande i jorden, hvor vandstanden søges tilrettelagt under terrænniveau.

- Lavbundsprojekter indebærer dermed generelt ikke dannelse af nye søer, skriver Landbrugsstyrelsen, som videre bemærker, at der kan være udsving i udledninger af metan fra lavbundsprojekter på grund af lokale terrænforhold, men Landbrugsstyrelsen vurderer, at effekten heraf ikke modsvarer eller overstiger den CO2-udledning, som fortsat dræning af lavbundsjord i de konkrete projekter ellers ville medføre.