Lyt til artiklen:

Studie: Vådområder med ferskvand udleder mere CO2 end hvis de var dyrkede

00:00
Hastighed: ???x
07:16

Med Danmarks planer om at tage 100.000 hektar lavbundede jorde ud af drift inden 2030 og omdanne dem til vådområder, er der lagt op til store CO2-besparelser på klimabudgettet, fordi den iltfrie jordbund i vådområder udleder mindre af denne drivhusgas end iltholdige, dyrkede jorde.

Men den omlægning kan risikere at koste overraskende meget på klimabudgettet, advarer biologer fra SDU nu.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kan risikere, at nye vådområder slipper flere drivhusgasser ud, end de sparer os for, siger professor i økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet.

Problemet opstår specifikt, når der kommer til at stå ferskvand i det nye vådområde. Hvis man nøjes med at holde området fugtigt i form af for eksempel en mose, falder udslippet af metan markant.

De bedste beslutninger

Erik Kristensen og hans kolleger fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet har i en årrække fulgt oversvømmelsen af det store landområde Gyldensteen Strand på Nordfyn.

I 2014 blev områdets dyrkede lavbundsjorde oversvømmet som led i en naturgenopretning udført af Aage V. Jensen Naturfond. Da projektet er enestående i Danmark og Europa, finansierede fonden en række forskningsprojekter, der har til hensigt at lære mere om, hvad der sker, når tidligere landbrugsjord omdannes til vådområder.

Det er viden, der kan hjælpe lovgivere og myndigheder til i fremtiden at tage de bedst mulige og smarteste beslutninger, når landbrugsjord udtages til vådområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøg i stor skala på Nordfyn

- Vi har kørt dette storskalaforsøg i en årrække nu, og det har vist sig, at der slipper store mængder metan ud til atmosfæren, når man oversvømmer med ferskvand og laver lavvandede søer. Derfor siger vi, at hvis man vil omdanne de lavbundede jorde nær kysterne til vådområder, så gør det med saltvand, hvis det er muligt siger Erik Kristensen.

Studiet, som også biologerne Susan Guldberg Petersen og Cintia Quintana fra Biologisk Institut/SDU Climate Cluster har bidraget til, er publiceret i tidsskriftet Estuaries and Coasts.

Gyldensteen er i dag oversvømmet i to portioner; en del blev efter fjernelse af diger oversvømmet med havvand, og en anden del blev oversvømmet med ferskvand. Og det er altså målinger af de to forskellige vådområders udslip af drivhusgasser, der nu får forskerne til at fraråde etablering af lavvandede ferskvandssøer.

Moser og fugtige enge er bedre

- Vi kan se, at når der er stående ferskvand i et vådområde - om der så står bare ti centimeter vand - så foregår der en kraftig metan-frigivelse. Det samme sker slet ikke i et område, der er oversvømmet med saltvand, siger Erik Kristensen.

Derfor anbefaler han at oversvømme med havvand, hvor det er muligt. Alternativt skal oversvømmelsen med ferskvand foregå, så der ikke opstår en åben vandflade; altså at området blot skal fremstå som en fugtig eng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Problemet opstår, når der er fritstående vand. Vores studier viser, at når et ferskvandsområde kun er fugtigt, for eksempel er mose eller fugtig eng uden fritstående vand, ja så vil ilten fra atmosfæren trænge ned og hjælpe bakterierne i den fugtige overflade med at spise al det metan, som siver op fra dybere iltfrie lag, forklarer Erik Kristensen.

Betydelige mængder metan

Ifølge forskernes beregninger er der tale om betydelige mængder metan. De understreger, at deres beregninger bygger på målingerne fra Gyldensteens ferskvandsområde, som hedder Engsø og er 144 hektar stor med en middeldybde på 1 meter, og at forudsætningen for regnestykket er, at andre steder i landet opfører sig nogenlunde ligesom Engsøen.

rich-media-4
Grafik: SDU.

- Nogle områder vil udlede mindre metan. Andre vil udlede mere, men i det store og hele mener vi, at vi kan ekstrapolere, siger Erik Kristensen.

De ekstrapolerende beregninger viser, at 100.000 hektarer udlagt som ferske vådområder med fritstående vand vil frigive metan svarende til knap seks millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

Svarer til 750.000 køer

Der er selvfølgelig også en CO2-gevinst ved, at områderne ikke længere dyrkes; den er på cirka tre millioner tons CO2-ækvivalenter, og den skal trækkes fra de seks millioner tons. Dermed bliver nettoresultatet tre millioner tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller sagt på en anden måde: Områderne vil producere tre millioner tons flere tons CO2-ækvivalenter, end hvis landmanden havde beholdt dem under plov.

Det svarer til cirka 750.000 køers udledning om året. Der er cirka 1,5 millioner køer i Danmark.

Saltvand hæmmer metan-bakterierne

Det andet oversvømmede område i Gyldensteen er kystlagunen, der er opstået ved, at digerne mod havet blev brudt ned, så havvand kunne strømme ind og oversvømme området.

- I kystlagunen ser regnskabet meget bedre ud. Der udledes ikke CO2-og det er jo en forbedring i forhold til dengang, det var landbrugsjord, siger Erik Kristensen.

Årsagen skal findes i det iltfrie mudder under det salte og det ferske vand, hvor forskellige bakterier er på spil. Metan-producerende bakterier trives i det ferske vand, men hæmmes i det salte vand. Deres aktivitet er også stor, når jorden kun er fugtig, men her vil atmosfærens ilt hjælpe iltkrævende bakterier, så de kan spise metanen nær overfladen, og derfor slipper der kun små mængder metan ud fra fugtige jorde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtidens vandmiljøplaner

Men det meget lavere iltindhold i fritstående vand hæmmer de metan-spisende bakterier, så der kan frigives store mængder metan, som siver eller bobler op gennem vandet.

- Når vi er på felttur til Engsøen og vader gennem vandet, kan vi se, hvordan der dannes bobler, hvor vi går. Det er metan, der frigives fra mudderet, hvor vi træder, forklarer Erik Kristensen.

Ifølge ham skal disse metan-bobler tages med, når man måler på ferske vådområders metan-udslip.

- Hvis man kun måler på udsivningen, får man nogle meget lavere tal. Men boblerne skal med for at få et retvisende billede. Jeg mener, at den viden, vi har opnået ved Gyldensteen, skal med i fremtidige vandmiljøplaner, så vi kan designe nye vådområder på en intelligent måde. Ellers er der risiko for, at vi laver vådområder, der ikke er klimavenlige, siger Erik Kristensen.

Sådan har de regnet

Forskerne tager udgangspunkt i studier af den ferskvandsoversvømmede Engsø, der er 144 hektar stor. Ifølge forskernes målinger udleder Engsø hvert år 303 tons metan, der svarer til 8400 tons CO2-ækvivalenter (cirka. 58 tons per hektar).