Lyt til artiklen:

Ny direktør i Nordsjællands Andels Grovvareforening

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Der skal skiftes ud på direktørposten hos Nordsjællands Andels Grovarreforening, NAG, hvor direktør gennem mere end 22 år, Jens Lauritsen har ønsket at gå på pension, det skriver NAG i en pressemeddelelse.

Den nye direktør, der tiltræder 1. august 2023, bliver Lars Brendstrup. Han er oprindeligt uddannet Agrarøkonom og har med mange års erfaring fra ledende stillinger, en dyb indsigt indenfor handel med korn/råstoffer, salg og forretningsudvikling i landbrugsindustrien. Som IRCA-certificeret Lead Auditor har han også været en nøglefigur i at implementere og opretholde foder og fødevare kvalitetsstandarder og certificeringer. Hvilket demonstrerer hans engagement i at sikre højeste standarder inden for kvalitet og sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med sin omfattende erfaring inden for grovvarebranchen samt en militær lederuddannelse og som aktiv Major i hærens reservekorps, bringer Lars en unik kombination af kompetencer og en stærk passion for bæredygtighed og ESG ind i virksomheden, skriver NAG i pressemeddelelsen.

Netop ESG og bæredygtighed er blandt den nye direktørs interesseområder, hvorfor han også vil integrere begge dele i NAG. Lars Brendstrup tror på, at en bæredygtig tilgang til forretning vil gavne både andelshavere direkte og foreningens langsigtede succes.

Hans mål er at implementere initiativer, der reducerer virksomhedens klima- og miljøpåvirkning, forbedrer arbejdsforholdene samt øger gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomhedens ledelsespraksis.

- Lars er kendt for sin klare, tydelige og direkte kommunikationsstil og har evnen til at skabe tillid og professionelle relationer med samarbejdspartnere. Han er også anerkendt for sin evne til at håndtere flere opgaver på én gang og holde en god struktur i arbejdet, Med sin militære lederuddannelse har Lars Brendstrup lært og erfaret, hvor vigtig en motiverende og anerkendende arbejdskultur er for medarbejdertrivsel, udvikling og ydeevne. Disse erfaringer har været en stærk ressource i hele hans arbejdsliv og har bidraget til hans succes som leder og uddannelsesmentor for mange medarbejdere, konstateres det i pressemeddelelsen.