Debat: Handler landbrugets klimaskat om klima eller skat?

Af diverse offentlige diskussioner om en CO2-afgift på landbruget - blandt andet på Folkemødet forleden - får man indtryk af, at det slet ikke er klimaet, man vil hjælpe. Nej da. Politikere, forskere og meningsdannere vil tilsyneladende bare have en ny skat indført.

Ikke én af de debattører, jeg har hørt de seneste mange måneder, taler om at sænke klodens temperaturer. Vi andre gør til gengæld noget ved det.

I dansk landbrug har vi mindsket klimaaftrykket markant de seneste tre årtier, og vi kommer også i mål med de vedtagne klimaambitioner for de kommende år.

Det gør vi blandt andet takket være:

Et mindre forbrug af fossile brændsler.

En reduktion af lattergassen i form af nitrifikationshæmmere (kemiske tilsætningsstoffer til gyllen).

Ændret foder til køerne og bedre udnyttelse af gylle til biogas - så også metanen nedbringes.

Hvis planteavleren får større frihed til godt landmandskab, kan han/hun desuden dyrke afgrøderne med mere effektiv og dermed klimavenlig kvælstofudnyttelse.

Ja, det er godt med jer - virker det til, at landbrugets modstandere tænker, når de hører om det ambitiøse arbejde, der for længst er sat i gang i landbrugserhvervet. Vi skal åbenbart have dén afgift for enhver pris. For afgiftens skyld, forstås.

Pengene skal jo tilbage til landbruget, lyder det fra såkaldt erhvervsvenlige politikere, som forsøger at forsvare dette erhvervsfjendtlige tiltag. Men hvis pengene alligevel skal tilbage til landmanden (minus alle udgifterne til endnu en omgang bureaukrati), så drop dén afgift. Og giv i stedet den danske landmand flere muligheder for og incitamenter til at blive endnu mere klimavenlig.