Debat: Svarerrapport på usikre præmisser

Jo mere vi i Bæredygtigt Landbrug graver os ned i Svarerrapporten - jo mere forskrækkede bliver vi.

Det vidner om manglende indsigt, når man baserer en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, som var det udledning fra lukkede industrielle processer. En sådan regnemetode er baseret på IPCC's gamle beregningsmetoder.

Den helt store forskel er, at husdyr IKKE er nettoudledere af kulstof i modsætning til de fossile energikilder. Det betyder, at forskellen klimamæssig er stor mellem fossil CO2, der akkumuleres i atmosfæren og bliver der i flere hundrede år og metan, der nedbrydes mikrobielt i løbet af få år og igen bliver til CO2, som planterne optager og husdyrene æder.

IPCCs opgørelsesmetoder for klimapåvirkningen af biogent metan fra en konstant husdyrbestand, har gennem mere end 10 år været til diskussion. Diskussionen går blandt andet på, at man ikke kan sammenligne effekten af fossilt metan fra undergrunden med det biogene metan.

Dette usikre udgangspunkt for hele den politiske diskussion og skatteberegninger på meget usikre biologiske processers udledning af klimagasser er årsagen til, at man ikke har indført klimaafgifter i andre lande - selv efter langvarige diskussioner.

Tænk hvis landbrugets udledning af biogent metan i de nuværende beregninger overvurderes med 400 procent - som er det den nævnte diskussion går på. det vil sige, at klimaeffekten for landbruget ikke er 8,4 millioner tons CO2e - men kun 2,1 millioner tons. Tænk lige den igennem 2 gange.

Det er jo ikke metan fra husdyr og husdyrgødning, der har fået CO2-indholdet i atmosfæren til at stige; men hos de veloplyste danskere, er kvæget uforskyldt blevet syndebukke for samfundets overforbrug af olie, kul og gas. Og nu for en alt for skråsikker skatteberegning på et usikkert grundlag.