Lyt til artiklen:

El-lastbiler skal nu levere mælk i København

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Arlas tre nye el-lastbiler reducerer udledningen af Co2 med 67 procent, de fjerner partikelforureningen og støjer mindre.

El-lastbilerne skal levere mælk til københavnerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er stolte over at kunne udvide vores flåde af el-lastbiler. Vores ambition er, at alle vores distributionslastbiler skal køre på 100 procent grøn energi, så snart det er praktisk muligt, siger Henrik Lilballe Hansen, der er landedirektør for Arla Danmark i en pressemeddelelse.

For to år siden blev den første store el-lastbil over 18 ton sat til at levere mælk til københavnerne som et forsøg. Forsøget er gået så godt, at Arla nu sætter flere el-lastbiler i drift, der kører på vindmøllestrøm.

Mejeriet forventer fremover at udskifte 25 til 30 diesellastbiler årligt med grønnere alternativer.

200 Arla-lastbiler skal på sigt køre på el og gylle

Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015. Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transport, produktion og distribution ud til forbrugerne.

Arla udvider med yderligere ti biogaslastbiler

Se også:

Arla udvider med yderligere ti biogaslastbiler

I dag ejer Arla godt 200 lastbiler i Danmark, der kører mælk ud til cirka 2.600 detailbutikker hver eneste dag. De kører godt 12,5 millioner kilometer om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket kører 10 biogaslastbiler rundt på vejene i Danmark, som i løbet af 2023 bliver suppleret af yderligere syv biogaslastbiler. Ifølge Arla sparer biogasbilerne godt 35 procent CO2 i forhold til normale dieselbiler.

De nye el-lastbiler er fra Volvo og bliver leveret i samarbejde med DFDS, som er en af Arlas store samarbejdspartnere inden for distribution. De skal hovedsageligt levere mælk ud fra Ishøj, hvor der er ladestation og værksted. Men ambitionen er at få flere ladestationer og dermed flere muligheder for el-levering af mælken flere steder i landet, som for eksempel Slagelse, Christiansfeld og Hobro, hvor Arla har mejerier.