Lyt til artiklen:

Kommuner: Frivillige BNBO-aftaler er bedst

00:00
Hastighed: ???x
02:45

I en ny rapport med titlen "Den målrettede drikkevandsbeskyttelse i Danmark" har Miljøstyrelsen fået gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der er fulgt op med interviews med hovedparten af de danske kommuner og en række vandforsyningsselskaber.

Undersøgelsen giver et billede af arbejdet med de kommunale indsatsplaner, herunder BNBO´er, og samarbejdet med aktørerne på området, herunder landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frivillighed er bedst

Undersøgelsen har en række centrale pointer, hvoraf en af de væsentlige er, at en tredjedel af kommunerne anvender arealrestriktioner i form af "rådighedsindskrænkninger". Det kan eksempelvis være indskrænkninger på brug af landbrugsarealer fra konventionel drift.

Men mens en tredjedel af kommunerne benytter det værktøj, så er det kun 15 procent af kommunerne, der giver påbud, som Miljøbeskyttelsesloven ellers tillader. I stedet bruger en tredjedel arealrestriktioner i form af tinglyste eller ikke tinglyste indsatser, hvor de altså foretrækker at indgå frivillige aftaler.

Landmand og vandværk indgår BNBO-aftale på eget initiativ

Se også:

Landmand og vandværk indgår BNBO-aftale på eget initiativ

Uklar lovgivning

De frivillige aftaler kan også vise sig at have en dybere mening for kommunerne, idet de i rapporten giver udtryk for, at den nuværende lovgivning på området gør arbejdet svært.

"Det tager tid, der kan let mobiliseres modstand, og der er en række uafklarede forhold omkring prissætning for erstatning på arealer, der tilsammen gør processen omkring arealrestriktioner vanskelig," står der i rapporten.

Omvendt fremhæves "en dialogbaseret fremgangsmåde, tydelig rammesætning og alsidige medarbejderkompetencer hos de ansatte", som ting, der gør det nemmere for kommunerne at indgå frivillige aftaler om BNBO-områderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges

Se også:

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges

Efterspørger lov

Det betyder også, at kommunerne i rapporten efterspørger klar lovgivning i forhold til proces og taksation af BNBO-arealerne. Til taksationen peger kommunerne på et nationale sekretariat "hvor en statslig taksering og ensartet sagsbehandlingsproces kan inspirere til en anden tilgang end den decentrale sagsbehandling på arealrestriktioner, der er i dag".

Samtidig ønsker kommunerne og vandforsyningerne også, at finansieringen afklares, idet det som det er nu, er forbrugerne, der betaler for aftalerne.

"Prisen på arealerne varierer, og denne uklarhed gør, at man ikke kender størrelsen på finansieringen, som nogle steder påhviler den enkelte forsyning og andre steder finansieres i aftaler i et lokalt vandsamarbejde, hvor man deles om omkostningen", står der i rapporten.

Endeligt efterspørges der også vejledninger i arbejdet med arealrestriktioner, så hver enkelt kommune og forsyning ikke skal opbygge en procedure fra bunden.

L&F og vandværker i fælles opfordring: Forlæng kommunal indsats om BNBO

Se også:

L&F og vandværker i fælles opfordring: Forlæng kommunal indsats om BNBO