Lyt til artiklen:

Veganerdemo mod de første mink i landet

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Under overskriften: Aldrig mere pelsfarme, indkalder veganeraktivisterne til demonstration på Thyholm.

Både Foreningen Danske Mink og politiet er varslet om demonstrationen. Formanden for Danske Mink, Louise Simonsen, eller ejeren af minkene, ønsker ikke at kommentere demonstrationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil videre har Midt- og Vestjyllands Politi som dækker Thyholm ikke modtaget anmeldelse om demonstrationen.

Efter ordensbekendtgørelsens paragraf 5 skal optog og møder på veje anmeldes, senest 24 timer før de skal finde sted. Tilsidesættelse af anmeldelsespligten kan medføre strafansvar for arrangøren, men forsamlingen bliver ikke af den grund ulovlig. 24 timers-bestemmelsen er ikke absolut.

Hvis det ikke har været muligt at overholde fristen, fordi arrangementet ikke har været planlagt så lang tid i forvejen, skal meddelelsen blot gives til politiet, umiddelbart efter beslutningen er truffet, skriver politiet til Maskinbladet om anmeldelse af denne type demonstrationer.

Masser af larm

Vegan Activism Danmark skriver på deres Facebook-profil:

- Lad os sammen lave en masse larm og vise minkavlerne, at vi ikke vil acceptere denne mishandling længere. Vi tager skilte, bannere og megafoner med, men I må også meget gerne medbringe jeres egne. Jo flere megafoner, jo mere støj, jo bedre. Vi opfordrer folk til at være sortklædt/have mørkt tøj på, for at symbolisere seriøsitet og sorg, skriver gruppen, som kalder sig for dyrerettighedsaktivister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gruppen er i disse dage i fuld gang med at samle tropperne fra hele landet. Også transport fra København til Thyholm er en del af planen.