Nyt samarbejde sætter fokus på beregning af klimaaftryk på foder

Foderbranchen og landbruget arbejder netop derfor på at finde strategier til at udvikle og udnytte nye fodermidler og foderkoncepter, der kan reducere klimabelastningen i husdyrproduktionen, skriver Seges og Dakofo i en fælles pressemeddelelse.

Nyt samarbejde

Dakofo (Brancheforening for korn- og foderstofbranchen i Danmark), de danske fodervirksomheder og Seges Innovation har netop indgået et samarbejde, der munder ud i projektet: Klimaaftryk på foderet.

Projektet, skal skabe fælles grundlag og metode til at udregne og deklarere foderets klimaaftryk. Projektet tager afsæt i The Global Feed LCA Institute (GFLI-foderdatabasen) som den europæiske foderbrancheorganisation FEFAC står bagved.

EU-Kommissionen anbefaler at anvende data som overholder reglerne om Product Environmental Footprint (PEF) til at udregne klimaaftryk på forskellige produkter. GFLI-databasen er netop udviklet ud fra EU´s PEF-regler. Derfor er det helt korrekt og naturligt, at anvende GFLI-databasen som grundlaget for at beregne klimaaftrykket på foder - med senere mulighed for at vurdere klimaaftrykket af landmandens salgsprodukter såsom smågrise, mælk, æg og slagtedyr.

Et af projektets formål er at udvikle metoder og guidelines til implementering og videreudvikling af foderdatabasen GFLI, der skal fungere som et robust grundlag for udregning af klimaaftryk på foder, i Danmark.

GFLI-foderdatabasen er i dag ganske veludviklet med data på over 1.000 fodermidler fra forskellige lande, men der er fortsat mangler - da det tager tid at udvikle en globalt dækkende database. Disse mangler skal projektet være med til at kortlægge og derefter skal der tages initiativ til, at udarbejde såkaldte Livscyklusvurderinger (LCA) beregninger på udvalgte fodermidler - så vi er endnu bedre rustet i foderbranchen og i dansk landbrug til at anvende klimadata på bedrifterne.

Fra jord til bord

LCA-beregningerne bruges som et delelement til en livscyklusvurdering, der vurderer, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et givent produkt, i dette tilfælde produktionen af fodermidler og sidenhen i værdikæden for produktionen af mælk, grise-, fjerkræ- og oksekød.

Idéen med dette er at tænke hele produktets livscyklus ind fra jord til bord i klima- og miljøvurderingen. Det handler altså om at se på hele produktets livscyklus og ikke kun fokusere på en enkelt del heraf. Ved at kigge på produkterne i et livscyklusperspektiv sikrer man, at indsatsen koncentreres, hvor det giver størst muligt klima- og miljømæssig gevinst.

Det er ikke alt der er på plads

- Vi har på internationalt plan i foderbranchen arbejdet med udviklingen af klimadata på foder i et godt stykke tid - og vi er stolte over lanceringen af GFLI-foderdatabasen. Databasen rummer i dag i omegnen af 1.000 fodermidler, med klima- og miljødata på de forskellige fodermidler. Der mangler dog fortsat en række fodermidler - herunder fodermidler som anvendes blandt andet af den danske foderbranche og landbruget, derfor er det vigtigt at få udvidet antallet af danske fodermidler i GLFI foderdatabasen så der kan tegnes et endnu mere præcist billede af, hvor foderstofbranchen og landmændene kan lave en indsats så klimaaftrykket kan mindskes, fortæller Claus Saabye Erichsen, Teamchef hos Dakofo.

- Eksempler på manglende foderdata i GFLI-foderdatabasen er økologiske fodermidler, en række fodertilsætningsstoffer, grønne proteiner og grovfoder. Netop grovfoder udgør i kvægbruget en væsentlig del af foderrationen, og uden GFLI-kompatible data for grovfoder er det ikke muligt at udregne eller optimere på det samlede klimaaftryk fra foderet i kvægbruget, siger Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent for husdyrinnovation, Seges Innovation.

- Uden det nye samarbejde og det nye fælles projekt, vil der ikke kunne udvikles en samlet platform for foder som klimavirkemiddel til grise-, fjerkræ- og kvægbruget og samtidig vil billedet af foderforbruget ikke være tilstrækkeligt til at lave en målrettet klimaindsats her i Danmark. Derfor er det vigtigt at vi får implementeret grundlaget for klimadeklarationer på fodermidler og foderblandinger i samarbejde med fodervirksomheder, landbruget, fødevarevirksomheder, samt FEFAC (Europæisk foder-brancheorganisation) og GFLI (Global Feed LCA Institute), siger Finn Udesen, Chefkonsulent for Center for Klima & Bæredygtighed, Seges Innovation.

Projektets mål er i sidste ende, at mere fyldestgørende klimaberegning på fodermidlerne, munder ud i klimaoptimerede foderblandinger, som stort set alle bedrifter kan tage i anvendelse, og være det virkemiddel der har en af de største indflydelser på fødevareprodukternes klimaaftryk og dermed også reducere husdyrproduktionens klimaaftryk.