Seges Innovation vil skabe overblik over opgørelsesmetoder for klimabelastning

I den offentlige debat om klimaforandringer, fødevareproduktion og landbrug bliver der nævnt mange forskellige metoder og begreber for at opgøre belastningen af klimaet; Nationale opgørelser, territoriale opgørelser, bedriftsregnskaber, forbrugsopgørelser, lækageeffekter og så videre, det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Men hvilke opgørelsesmetoder vil give beslutningstagerne de bedste forudsætninger for at regulere, hvis vi skal sikre, at vi både reducerer den klimabelastning, som produktionen af fødevarer i Danmark skaber, og den klimabelastning, vi som forbrugere skaber gennem vores indkøb af mad fra hele verden?

Det er omdrejningspunktet i Seges Innovations nye explainervideo, som skaber klarhed om forskellen på de to centrale metoder:

En national opgørelse og en forbrugsopgørelse.

Se også:

Grøn energiproduktion skal integreres i landbruget

Videoen viser, hvordan metoderne hver især er gavnlige, når klimabelastningen fra fødevareproduktionen skal gøres op, og hvorfor det giver mening at se på de to metoder i samspil for at sikre de bedste vilkår for en faktisk reduktion af drivhusgasser.

- Vi skaber det bedste grundlag for at ændre adfærden i en klimavenlig retning både hos forbrugerne og hos landbruget og fødevareproducenter, når vi ser på den nationale opgørelse og på forbrugsopgørelsen i samspil. Dette vil give det bedste grundlag for at reducere vores samlede udledninger og skabe en varig positiv effekt på klimaet. Det handler om at sikre de bedste vilkår for, at landmandens emissioner reduceres, at vi ændrer danskernes forbrugsvaner og der sættes fokus på lækageeffekter, pointerer Alice Thoft Christensen, specialkonsulent, Klima, Seges Innovation.

Landbruget står i Danmark for cirka 1/3 af Danmarks samlede udledning af metan, lattergas og CO2. Udledningen fra
erhvervets produktion blev i 2020 anslået til 17 millioner tons CO2 ekvivalenter.

Se også:

Mælkinfo kan give overblik over metanudledning