Debat: Danva må stille sikkerhed overfor landmændene

Direktør Carl-Emil Larsen, Danva sætter i sit indlæg i Jyllands-Posten den 16. november 2021 fokus på implementeringen af de såkaldte Boringsnære Områder (BNBO).

Han undlader at forklare, hvorfor kompensationen for landmændenes mistede dyrkningsret "samlet set" skulle blive ringere efter 2022. Det er reelt en trussel om et forhold, der strider mod forvaltningsrettens ligebehandlingskrav.

Kun den, som mødes med tvang kan påberåbe sig ligebehandling med den, som har solgt frivilligt. Ikke omvendt. Det er et upræcist postulat, at frivilligt salg nu og her "samlet set" skulle være bedre end ekspropriation i 2023. Desuden risikerer den enkelte landmand, at en lukrativ løsning strider mod EU's statsstøtteregler.

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) kræver, at Danva stiller sikkerhed for eventuelt EU-tilbagebetalingskrav. Vil Carl-Emil Larsen ikke det, må han stikke piben ind. Enten-eller. Udgangspunktet er skattepligt ved salg. FFBG og vores advokat kender ingen dispensationer meddelt af dertil kompetente organer.

Figur 1 Sløjfnings-rapporterne er minutiøst analyseret af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og LandboSyd via aktindsigt i data leveret af GEUS i forbindelse med Miljøministerens svar i Folketinget (MOF45-21.11.2019) Resultatet er som vist i figuren, at anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen ikke er skyld i én eneste sløjfet drikkevandsboring. Kilde: Geus.

Godkendte pesticider

Fagligt er der i øvrigt intet belæg for, at forbud mod godkendte pesticider på landbrugets marker vil gøre nogen forskel for drikkevandet. De seneste 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkningsflade ((Fig 1. Kilde: GEUS).

Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat inden de forlader rodzonen. Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra tusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder.

Sådanne forureninger har vi titusindvis af i Danmark, men myndighederne gør intet ved problemet. I stedet går man ensidigt efter landbrugets dyrkningsflade. Hvorfor? Måske er ingen stemmer i at rydde op i fortidens synder. Måske er det uoverskueligt at rense op, og hvem skal betale - kommunen, regionen eller staten?

Hjernevask

Billedet af landmanden der kører på marken med sin sprøjte simpelthen blevet synonym på kemiske stoffer i grundvandet anført af DN, Danva, SF, EL og medierne. Er der noget at sige til, at befolkningen efter 25-30 års hjernevask tror, det er landmanden som forurener grundvandet.

Det er lige nøjagtig den dyrkning dansk landbrug har præsteret de sidste 100 år, der gør at det er på landet og ikke under byerne, at den danske befolkning kan hente rent drikkevand. Den manglende påpasselighed bybefolkningen har udvist over for grundvandet under byerne har ikke givet rent drikkevand.