Lyt til artiklen:

TBS og Gehl udvider samarbejdet

00:00
Hastighed: ???x
01:27

Når TBS holder åbent hus i Starup, Holstebro, Suldrup og Askildrup, er det ikke udelukkende de grønne maskiner fra Fendt, der er kørt i stilling. Også en række af firmaets øvrige leverandører står klar til at møde kunderne. Blandt dem er Gehl, for nu er alle firmaets fire jyske afdelinger Gehl-forhandlere, skriver TBS i en pressemeddelelse.

- Vi har haft Gehl-forhandlingen hos TBS Holstebro et par år, men nu har vi aftalt med Stenderup A/S, at Gehl rykker ind i alle afdelingerne, fortæller salgschef Knud Rughave, som glæder sig til at komme i gang med at sælge de gule mini-, hjul- og teleskoplæssere. Sælgerne har netop været på kursus i produktprogrammet, så når kunderne kommer til åbent hus, er de klar til at tage en snak om læssehøjder, løfteevne og skubbekraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stenderup A/S har i en årrække varetaget importen af Gehl og sørget for, at de amerikanske skrid- og knækstyrede læssere er nået frem til de danske kunder.

Herfra fortæller Henrik Lund, at Gehl de senere år har oplevet en stadigt stigende efterspørgsel på større læssemaskiner og teleskoplæssere til landbruget. Han føler sig overbevist om, at den udvikling først lige er begyndt.

- Via aftalen med TBS får vi en endnu stærkere repræsentation hos landmænd i hele Jylland, og når først interesserede kunder selv får lejlighed til at teste maskinerne, er det vores erfaring, at de bliver overbeviste om GehL's brugervenlighed og kvaliteter, siger han.