Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
WekoAgro Machinery køber Lundtofte Maskinservice
Konkret fusionerer Tobøl, der ligger nær Holsted, Bramming og Ribe, med afdelingerne i Hoven og Bording, som blandt andet har fokus på vanding i WekoWater.
WekoWater skal sikre kunden succes fra start til slut i et markvandingsprojekt i samarbejde med sine underleverandører. Det gælder lige fra projektering, brøndboring, pumper, rør til valg af vandingsmaskine, skriver Wekoagro Machinery i en pressemeddelelse.
Samtidig er WekoAgro eneimportør af en indtrækningsmaskine fra svenske Rosenqvists og har importrettighederne til Pivot markvanding fra Zimmatic.
Det nye medlem af WekoAgro-familien passer derfor særdeles godt ind, fordi Lundtofte Maskinservice er stærk på markvandingsmaskiner, vandingsanlæg og komponenter hertil. Således tilføres koncernen også flere kompetente medarbejdere, og tværfagligheden styrkes yderligere.
- Jeg har solgt nu, fordi jeg synes, det er rettidig omhu, ligesom hvis der var tale om et generationsskifte. Desuden kan jeg som daglig leder i Tobøl fortsat bruge min erfaring og viden til at rådgive kunderne - uanset om der er tale om mobile vandingsmaskiner eller indtræksmaskiner fra firmaer som Agrometer, Scanregn eller Fasterholt. Vi har det mest erfarne mandskab inden for vandingsanlæg. Endelig fortsætter vi med at forhandle, servicere og reparere det vi plejer, fx Lundtofte Truck, GEA/Mullerup og BM Silo. Desuden er der også en del smedearbejde, siger John Høier Christensen, Lundtofte Maskinservice.
- Med købet af Lundtofte Maskinservice, der har været kåret som gazellevirksomhed flere gange, forventer vi at komme mere på banen i Vest- og Sønderjylland indenfor vand, græs og kartofler. Medarbejderne har forstand på det, de arbejder med, og John Høier Christensen fortsætter som daglig leder. Den lokale forankring bibeholdes. For mig har det været vigtigt, at vi udøver samme tilgang til service, og at der er muligheder for nye markedsandele. siger Tom Myrdal, administrerende direktør i WekoAgro Machinery.