Lyt til artiklen:

Nordjysk formand er lettet over aftale

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Det er en lettet formand for Agri Nord, der her til aften modtog nyheden om, at Regeringen og et samlet Folketing har indgået en bred landbrugsaftale.

- Det er en lettelse, at der er lavet et bredt forlig og en langsigtet aftale, fordi landmænd trygt kan investere i deres virksomheder fremover, siger formand Carl Christian Pedersen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At alle de borgerlige partier står bag, må alt andet lige indikere en fair aftale for dansk landbrug.

Han hilser ligeledes de 3,8 milliarder kroner til den grønne omstilling i landbruget velkommen.

- Selvfølgelig skal landbruget på lige fod med andre erhverv have støtte til den grønne omstilling, som vi ser det med transportbranchen, og som vi har set det i årevis med støtten til den grønne omstilling på energiområdet, hvor staten har givet tilskud til vindmølle-industrien, siger den nordjyske formand.

- Det er også en stor lettelse, at de mange tusinde arbejdspladser i både primær- og følgeerhverv, der har været i spil under forhandlingerne, nu er sikret, siger han.

Stadig mange ubekendte

Den næste tid kommer til at gå med at grave sig ned i detaljerne i aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er rigtig mange tal, vi nu skal arbejde os ind i, for at se hvordan det kan lade sig gøre at leve op til målene. Ingen kender det her helt til bunds endnu, siger formanden.

Blandt andet venter han spændt på, hvilke kvælstofreduktions-krav der kommer i forhold til at opfylde EU's vandrammedirektiv.

- Det er en vigtig del af aftalen, at vi nu får en second opinion på de reduktionsmål, der ligger i dag, så vi rammer rigtigt, når Danmark skal melde målene ind til EU, siger han.

Efterlyser pris på udtagning

En del af aftalen er også udtagning af lavbundsjorder.

- Det er nødvendigt, det bliver til en pris, så landmanden og især hans kreditorer kan leve med det, siger han.