Lyt til artiklen:

Venstrepolitiker tordner mod deadline for efterafgrøder

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Udfordringen med at nå at få afsluttet høsten og sået efterafgrøder har nu fået Thomas Danielsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Venstre, til tasterne.

Han har således skrevet på sin Facebookside, at han mener at reglen om, at efterafgrøder skal være sået inden den 20. august, skal afskaffes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en misforstået omsorg for miljøet, at et flertal i Folketinget stadigvæk vil holde fast i kravet om efterafgrøder senest den 20. august, skriver han.

Thomas Danielsen skriver, at den nuværende situation kan få mange konsekvenser, blandt andet mener han, at nogle landmænd sår efterafgrøder på oversvømmede marker, bare for at leve op til kravet.

Derfor skal den enkelte landmand have frie rammer til at vælge andre virkemidler. Virkemidlet, efterafgrøder, skal derudover ikke have en fast dato, men besluttes fra år til år og tage hensyn til de geografiske forskelle i Danmark. Det forslag løfter Venstre ved de igangværende landbrugsforhandlinger, skriver Thomas Danielsen i opslaget.