Krampe-navnet går helt tilbage til 1918, hvor August Krampe grundlagde Krampe Elektro. I dag er det hans nevø August Krampe, der er administrerende direktør for vognproducenten ved den tyske by Coesfeld-Flamschen, og fjerde generation i form af Robin Krampe sluttede sig til ledelsen i 2017.
De første vogne blev produceret i 1981 med komponenter fra lastbiler, og i dag dækker produktprogrammet over syv forskellige kategorier af traktor- og lastbiltrukne vogne til landbrug og entreprenører.