Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Efter fund af fugleinfluenza i Tyskland: Fødevarestyrelsen hæver trusselsniveau til høj
Fødevarestyrelsen hæver trusselsvurderingen fra meget lav til høj, efter der er fundet fugleinfluenza i Holland og Storbritannien samt lige syd for grænsen i den tyske delstat Slesvig-Holsten.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
De seneste fund i Tyskland er gjort i området Nordfrisland i delstaten Slesvig-Holsten nær grænsen til Danmark. Derfor regner Fødevarestyrelsen med, at fugleinfuenza nu også findes i vildtfugle i Danmark.
Fødevarestyrelsen har den 4. november indsamlet døde vildtfugle ved Højer nær grænsen til Tyskland. Fuglene bliver i øjeblikket undersøgt på Statens Serum Institut.
Fødevarestyrelsen vil som konsekvens af det forhøjede trusselsniveau indføre krav om indelukning/overdækning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Hensigten med dette tiltag er at forebygge smitte med fugleinfluenza fra vildtfugle, og vil blive iværksat snarest muligt og meldt ud i en pressemeddelelse, står der.