Bruxelles: Fugleinfluenza er et fælles europæisk problem, som skal løses med en koordineret, fælles tilgang. Det har EU-Kommissionen konkluderet. Og på den baggrund træder nye, harmoniserede regler for vaccination mod de alvorligste dyresygdomme i kraft den 12. marts.
I forbindelse med fugleinfluenza (også kendt som HPAI) vil der blive indført særlige regler for vacciner, der bruges til at kontrollere eller forebygge sygdommen. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at flytte dyr og produkter sikkert mellem virksomheder og zoner, hvor vaccination har fundet sted.