I forrige uge blev der afholdt Manitou Group’s årlige forhandlermøde, hvor der traditionens tro bliver uddelt eksklusive priser til de dygtigste forhandlere, skriver Stenderup A/S i en pressemeddelelse.

Stenderup A/S vandt for andet år i streg prisen for flest solgte kompaktmaskiner. Troels Stausholm Jensen, Adm. Direktør ved Stenderup udtaler:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er utrolig glade for at modtage prisen igen i år. Vi har i 2019 øget vores fokus på salg ved at ansætte flere mænd i marken samt fået styrket vores forhandlernetværk. Vi håber derfor, at vi forsætter en opadgående kurve i 2020.

Stenderup skriver i pressemeddelelsen, at et led i Stenderups succes er altid at have maskiner på lager, så de er leveringsdygtige når kundens behov opstår.

Stenderup er mangeårig importør af de amerikanskproducerede Gehl minilæssere.