Lyt til artiklen:

Udstillingsmaskine ender på Bornholm

00:00
Hastighed: ???x
03:12

Onsdag først på eftermiddagen rullede der en bus ind foran Messecenter Herning. Ombord på bussen var der en flok landmænd, maskinstationsfolk, og maskinhandlere, der havde været tidligt oppe. Bussen kom nemlig fra Bornholm, og havde kørt den lange vej over Sverige for at komme til Agromek.

Med på bussen var også Lars Tolstrup, og han skulle ikke på messe for at se hvad han kunne købe, men for at se den Gaspardo renser som han havde købt, og som er udstillet på messen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Renseren er af typen HS 12-75, som indikerer at den er på 12 rækker og med en rækkeafstand på 75 centimeter. Renseren er udstyret med kamerastyring og udstyr til såning af efterafgrøder.

rich-media-2
Ved blot at flytte en slange kan græsfrøene enten placeres bag ved rensetænderne eller blæses ud oven på jorden.

- Den nye renser matcher majssåmaskine og erstatter en ældre renser på otte rækker. Hvis vi bliver bedt om at rense majs, der er sået med en otte-rækket maskine, kan vi tilpasse renseren til de otte rækker ved at løfte den ene sidefløj, siger Lars Tolstrup, indehaver af Lyneborg Maskinstation, der ligger øst for Rønnede.

Flere efterafgrøder

Der har hidtil ikke været de store krav til efterafgrøder på Bornholm. Men for at kunne dyrke majs efter majs i 2023 skal der etableres efterafgrøder i majsen, og samtidig lægges der også op til, der i fremtiden skal etableres målrettede efterafgrøder øen.

- Vi snitter cirka 750 hektar majs, og hvis der skal etableres efterafgrøder i størstedelen af arealet, og vinduet til at etablere afgrøden er smalt, så kræver det godt med kapacitet på renseren. På Bornholm er der kun nogle ganske få landmænd der har tilladelse til at vande, og vi kommer sikkert til at skulle etablere efterafgrøder, under udfordrende vejrforhold. Derfor får jeg renseren leveret med et udstyr, så vi under tørre forhold kan placere græsfrøene i fugtig jord lige efter rensetænderne. Er jorden derimod meget fugtigt, kan vi i stedet blæse frøene ud oven på jorden lige foran efterharven, forklarer Lars Tolstrup.

rich-media-3
Kamerastyringen på Gaspardo styrer på hjulene, og ifølge producenten er det en fordel i bakket terræn.

Udstyret til frøsåning kontrolleres over Isobus, og derfor til og frakobles udstyret automatisk når renseren sænkes og hæves. Doseringen ænders også automatisk i forhold til hastigheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kamerastyring på hjul

Ud over at etablere efterafgrøder ser den bornholmske maskinstationsejer også en anden fordel i at rense majsen.

- Når vi renser majsen og bearbejder jorden, sker der en mineralisering, der frigiver kvælstof, og det ses tydeligt på majsplanterne, siger Lars Tolstrup.

For at kunne rense tæt til majsplanterne, er renseren udstyret med kamerastyring, og i modsætning til de fleste konkurrenter, så styrer Gaspardo på renserens hjul.

- På øen har vi en hel del bakker, og her er det en klar fordel at styre hjulene, siger Kristian Nørregaard, Maskincenter Bornholm, der har solgt renseren til Lyneborg Maskinstation.

Ud over styringen faldt Lars Tolstrup også for renserens kraftige opbygning af både chassis og ikke mindst af rensesektionerne. Han ser også en fordel i renseprincippet med de mange tænder forrest i rensesektionen, som skaber turbulens og løsner ukrudt, der efterfølgende frilægges af striglen bagerst på renseren.