- Det er jo derfor, vi gør det.

Sådan lyder det fra Sten Jacobsen, kartoffelavler fra Ikast-egnen, da Maskinbladet møder ham hos Grimme Skandinavien A/S i Rødkærsbro. Her skal han hente intet mindre end to spritnye kartoffeloptagere. Og det skal brødrene Lars og Søren Olesen fra Bording i øvrigt også.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Alene det, at vi kan vælge at blive hjemme på regnvejrsdage gør en stor forskel.

- Lars Olesen, kartoffelavler.

Det er ikke sket før i Grimmes historie på dansk jord, at to besætninger fordobler deres optagerkapacitet på samme tid - uden at have flere hektarer at skulle høste.

Så hvorfor gør det de så, de herrer Jacobsen og Olesen.

- Vi gør det, fordi vi gerne vil have mere frihed - mere tid med familien. Og så kan vi få kartoflerne op i arbejdstiden og holde fri i weekenderne, siger Sten Jacobsen.

- Det giver jo en større fleksibilitet. Alene det, at vi kan vælge at blive hjemme på regnvejrsdage gør en stor forskel, siger Lars Olesen med henvisning til, at han og broderen fremover kan høste dobbelt så meget på tørre dage og på den måde indhente det tabte fra våde dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så undgår vi at skade jorden, fordi vi kan undgå at køre ud på regnvejrsdage, tilføjer Søren Olesen, der sammen med sin bror har omkring 220 hektar kartofler.

Udsigt til middelhøst

Det her er med andre ord en historie om bløde værdier i en ellers hårdt trængt branche, der særligt sidste år var i knæ på grund af den regnfulde sommer. Forventningerne til årets høst er bedre:

- Det bliver en middelavl i år, tror jeg. Og det gør jo også en væsentlig forskel, at vi kan tage flere kartofler op tidligt til forlevering, siger Sten Jacobsen, der har knap 300 hektar kartofler, som skal tages op.

Tryghed og sikkerhed

Begge kartoffelavlere har valgt at investere i to Grimme-modeller, som har været på markedet i 20 år.

- Vi ved, at det kører, og det er altid til at få service på modellen, forklarer Søren Olesen og tilføjer, at der deri ligger en tryghed, som bliver vægtet højt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvfølgelig er det en investering, og omkostningerne pr. hektar bliver større. Men nu har vi sikkerhed for, at vi kan nå at tage op inden frost, siger Sten Jacobsen.