I Danmark er der, som i mange andre lande i Europa, fokus på anvendelse af spildevandsslam og især fosforen i slammet. Derfor har der været iværksat et projekt under Miljø & Fødevareministeriet, hvorvidt den danske lovgivning på området er tilstrkkelig og lever op til nabolandenes standarder. Målsætningen er, at 80 procent af fosforen fra spildevandsslam i 2018 genanvendes ved udbringning på land-brugsjord eller ved udvinding af fosfor fra asken efter slamforbrændingen.

Projektets konklusion er, at det overordnet set vurderes, at de nuværende danske krav stadig er tilstrækkelige for så vidt angår krav til kvalitet, behandling og anvendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenligningen af landenes grænseværdier for tungmetaller viser, at for kobber og zink er de danske grænseværdier meget lempelige i forhold til Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England. For bly og chrom er de danske grænse-værdier også en smule mere lempelige, hvis der sammenlignes med Sverige's udkast til nye skærpede værdier for bly.

Det vurderes, at det danske spildevandsslam har en kvalitet, der gør, at en skærpelse af de danske grænseværdier for de fire nedennævnte tungmetaller (kobber, zink, bly og chrom) til det niveau, der svarer til de svenske grænseværdier, stadig vil kunne opfyldes.

Der er en lang række forskelle i, hvordan landene administrerer reglerne og under hvilke ressort, men ser man på de væsentligste krav, som for eksempel grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hygiejniseringsrestriktioner og arealbegrænsninger, doseringsbegrænsninger og jordkvalitetskriterier, så ligger de danske regler stadig på niveau og på visse områder over niveau i forhold til vores nabolande.