Elevernes drømme for fremtidens landbrug skal høres.

Det var grundtanken bag et møde mandag på Asmildkloster Landbrugsskle ved Viborg, hvor regionsrådspolitikeren Steen Jakobsen (V) havde inviteret sig selv og et par embedsmænd til at tale med eleverne om deres syn på fremtidens landbrug. Især samfundslæreren var tilfreds med udbyttet af mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var bare helt vildt fedt. Jeg har en god mavefornemmelse for fremtidens landbrugsgenerationer, siger Susanne Joel.

Temaet for mødet var udover fremtidens drømme natur, miljø og jordforurening.

Bygge bro til byen

Eleverne var fra alle årgange fra skolens forskellige uddannelser og ergo blandt andet også fra EUX. Der blev også tid til at lave workshop-øvelser, der kune frem til drømme og ønsker. På mødet var der en stor lyst til at lægge den konservative tankegang lidt på hylden af og til.

- De unge er rigtig gode til at se løsningsmuligheder, og de er meget åbne over for andre produktionsmåder. er ikke bange for økologi, så længe det er bæredygtigt økonomisk, siger Susanne Joel, samfundsfagslærer, Asmildkloster Landbrugsskole.

De unge i alderen 17 til 23 virkede til at se positivt på eksempelvis at leje et jordstykke et såkaldt paragraf 3-område ud til byboere, der kunne dyrke køkkenhave, hvis det kune give et højere dækningsbidrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Steen Jakobsen fik et godt indbik i, hvilke udfordringer eleverne oplever i dees kontakt med faget, og hvad de ønsker er anderledes. Det største skrækscenarie er for mange robotter i landbruget, men der var også tid til at tale om forhåbninger om fremtiden.

- De vil gerne bygge bro til bybefolkningen, og de oplever, at når vi er åbne og lukker forbrugerne ind, så bliver de mødt med forståelse. Og de vil gerne endnu mere af det. De vil virkelig gerne vise byen, hvad de gør, siger Susanne Joel.

Mødet er en del af af et koncept i Region Midtjylland om at besøge fire uddannelser i fire forskellige byer.