Abonnementsartikel

21 virksomheder deltager på Økologisk grovfoderdag den15. maj. KWS er en af dem, og de har deres bedste sorter med til økologerne.

ØkologiRådgivning Danmark holder grovfoderdag for blandt andet maskin- og handelsvirksomheder og på nuværende tidspunkt er 21 firmaer klar til at møde de økologiske landmænd med en stand på Vejgården I/S ved Varde, hvor arrangementet finder sted 15. maj. Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Det er dejligt med så stor en opbakning til et nyt initiativ. Der bliver masser at se på og opleve for de besøgende landmænd, uanset om man er interesseret i maskiner, frøblandinger, urter eller foder, skriver, Claus Østergaard, plantechef i ØkologiRådgivning Danmark i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidlige majssorter

En af de virksomheder, der udstiller på Økologisk grovfoderdag, er frøfirmaet KWS Scandinavia A/S, der er specialiseret i majsforædling.

KWS har nye, højtydende sorter med til de økologiske mælkeproducenter og majsdyrkere, fortæller Ken Brink, produktansvarlig, KWS.

- Det er tre meget tidlige sorter, der kommer hurtigt ud af starthullerne og formår at dække godt af for ukrudt i rækken - egenskaber, som ikke mindst økologer særligt har brug for, siger Ken Brink.

KWS's tidlige majssorter vil blive udsået på et demonstrationsareal på Vejgården I/S og er forhåbentlig kommet op 15. maj.