Abonnementsartikel

Dansk landbrug skal være omstillingsparate, hvis man ikke vil ende som bilindustrien i Detroit, lød det fra Esben Lunde Larsen ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen havde taget en lille historielektion med, da han indtog talerstolen ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

Ministeren rettede blikket mod Amerika, og han fortalte historien om den fremadstormende bilby Detroit, hvor der var fart på produktionen og indtægterne var høje. Ministeren fortalte herefter om Silicon Valley, som satsede på højteknologi fremfor produktion. I dag er det i Silicon Valley, at indtægerne er høje, og Detroit er gået rabundus. Fra talerstolen lød der en klar advarsel fra Esben Lunde Larsen:

- Dansk landbrug kan ende som Detroit, hvis ikke I forstår at forandre jer efter markedet. Overlevelse afhænger af evnen til at forandre sig og flytte sig. Det har I i landbruget gang på gang vist, at I kan. Vi er gået fra malkepiger til malkerobotter. I har vist, at I kan ændre jer teknologisk, men det er ikke længere nok. Vi skal ændre vores mindset. Vores produkter skal have merværdi. Vi skal passe på, at dansk landbrug ikke bliver tungt som Detroit og overhales, sagde ministeren.

Ingen skal bøje nakken

Esben Lunde Larsen understregede dog også, at det danske landbrug allerede er langt fremme i bussen i sammenligning med resten af verden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har et landbrug, der er en del af det jeg kalder Danmarks grønne velfærd. I modsætning til hvad de fleste kan læse i aviser og se i fjernsynet, er der ingen der skal bøje nakken i dansk landbrug. Tværtimod. Uanset om i er konventionelle eller økologer, så er jeg stolt af det håndværk, Ihar skabt. Det er utroligt godt gået. Vi skal videre af den vej, men vi må aldrig hvile på lauerbæerne, sagde Esben Lunde Larsen.