En stor bunke træflis, rionet og en meget lang slange er hovedingredienserne i et kompost-varmeværk - en såkaldt biomile.

En rigtigt opsat kompostbunke udvikler varme, når mikroorganismerne går i gang med at omsætte og formulde planteresterne. Denne varme kan man med lidt snilde udvinde og bruge til opvarmning af beboelse, udhuse, stald eller andet.

Ideen er ikke ny, men nu har Økologisk Landsforening produceret en kort video og udgivet en vejledning i, hvordan man bygger en såkaldt biomile af træflis. Det er så enkelt, at alle kan være med, og kræver blot lidt råstyrke - eller en frontlæsser alt efter størrelsen på milen.

Humus er grundlaget for en frugtbar jord.

Martin Beck, konsulent, Almende Aps.

- Det er en fordel med et rimeligt stort volumen, for den yderste del af milen fungerer som isolering for komposteringen længere inde i bunken, forklarer konsulent Martin Beck, Almende Aps, som sammen med Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening, har skrevet Vejledning i bygning af biomile/kompostvarme-anlæg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Træflis, tagrør, halm, buskads, parkaffald, pil og poppel er velegnede materialer til en biomile. Desuden bør man tilsætte op til ca. en tredjedel frisk græs eller lignende grønt materiale, der er lettere at gå til for mikroorganismerne, og som kan sætte varmeproduktionen i gang. Når materialerne er blandet godt, bygges milen op som en lagkage med vandslange mellem lagene. Vandet i slangerne varmes op af komposten og ledes hen, hvor varmen skal anvendes.

Humus og svovl

Vejledningen er udgivet i Økologisk Landsforenings projekt Jordforbedring med kompost fra flere kilder, og Martin Becks faglige fokus er da også rettet mod hvordan og i hvilken grad, komposten kan bidrage til opbygning af humus og forbedre jordens struktur og frugtbarhed.

- Humus er grundlaget for en frugtbar jord, og træflis er interessant, fordi det rigt på lignin. Det nedbrydes langsomt og er dermed velegnet til humusopbygning. Samtidig indeholder det også en del svovl, som vi mangler i mange økologiske marker, forklarer Martin Beck.

Han sætter i år gang i en række markforsøg med brug af kompost fra miler med og uden varmeudvinding og med udsprøjtning af såkaldt kompost-te.