Abonnementsartikel

Building Tomorrow var temaet hos Volvo på den franske entreprenørudstilling, Intermat 2015, og Volvo præsenterede da også både nyheder og drømme, der måske senere bliver til nyheder.

Nyheder til den nære fremtid demonstrede Volvo på den franske maskinmesse, Intermat 2015, hvor der blev både gravet, læsset og transporteret sand.

En af nyhederen hos Volvo var nye minigravere i 1,5-2,0 ton klassen. Serien omfatter modellerne EC15D, EC18D 0g EC20D. Alle maskiner anvender en Volvo D0.9A dieselmotor, som overholder de nyeste emissionskrav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som ekstraudstyr kan maskinerne leveres med et system, der automatisk reducerer motoromdrejningerne til tomgang, hvis ikke maskinen anvendes i fem sekunder. Arbejder maskinen ikke i en længere periode, standses motoren helt, og der spares både brændstof, service og afskrivninger på maskinen.

I forhold til de tidligere modeller øges løftekapaciteten på de to mindste modeller med 12 procent. Modellerne EC18D og EC20D kører på en bælteundervogn, hvor sporvidden kan tilpasses arbejdssituationen. Maskinerne kan derfor køre gennem smalle passager og have maksimal stabilitet under arbejdet, når sporvidden øges.

Fremtiden i montre

I glasmontre på standen viste Volvo flere modeller af, hvordan fremtidens entreprenørmaskiner kan komme til at se ud. Volvo beskrevr også, hvad fremtidens maskiner kan indeholde af teknologi.

Eksempelvis forestiller Volvo sig, at gummigeden i fremtiden kommer til at køre med elektriske hjulmotorer, og at hjulene har uafhængig affjedring. På fremtidens gravemaskiner kan kabinen sænkes ned, så det bliver lettere for føreren at tage plads i kabinen. Gravemaskinen er desuden monteret med bælter, hvor kontaktfladen til jorden kan varieres.

Også kontravægten på gravemaskinen kan varieres efter behov. For at øge sikkerheden scanner en laser konstant området omkring maskinerne og advarer føreren, hvis bygninger eller mennesker kommer for tæt på maskinen.