Der bruges stadig færre sprøjtemidler på de offentlige arealer. Brugen er på 20 år faldet med mere end 90 procent. Det viser en ny statistik, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) glæder sig meget over.
- Det er meget glædeligt. Færre sprøjtemidler er godt for vores natur og sundhed. Banedanmark har for eksempel halveret brugen af sprøjtemidler på tre år. Det viser, at vi godt kan komme langt ad frivillighedens vej, og jeg håber, at den gode udvikling kan fortsætte. Jeg vil også gerne rose kommunerne for at brugen af sprøjtemidler er blevet endnu mindre, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Men spørgsmålet er, om det er en indsats, der har været komplet unødvendig, har koster milliarder af kroner og måske oven i købet ført til en øget miljøbelastning.
Ingen påviste problemer
Maskinbladet har i en række artikler dokumenteret, at brugen af eksempelvis glyphosat, af mange bedre kendt som Roundup, ikke er problematisk:
- Godkendte anvendelser af glyphosat udgør ikke en risiko for udvaskning over grænseværdien målt som årligt gennemsnit, oplyste miljøministeren for nylig i et svar til Folketinget.
Og Miljøstyrelsen understreger, at undersøgelserne viser, at der er tale om sporadiske og enkeltstående fund over grænseværdien i grundvand både i VAP og i grundvandsovervågningen Grumo.
Tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt fra Venstre siger til Maskinbladet, at det er glædeligt, når man nu har sat sig et mål, at man har nået det, men samtidig påpeger han, at miljøministeren bør være opmærksom omkring Miljøstyrelsens egen rolle omkring pesticider:
- Der er ingen påviste problemer med pesticider. Vi bør have sagen fuldstændig klarlagt, ikke mindst set i lyset af de oplysninger Claus Hansen, der har været ansat i Miljøministeriet i 31 år, har meddelt os. Det har ministeren slet ikke håndteret, siger Hans Chr. Schmidt til Maskinbladet.
Kæmpe problem
Han frygter, at der ikke bare er tale om, at man med indsatsen mod pesticider har spildt millioner af kroner, men milliarder:
- Hvis det kommer for en dag, at det i virkeligheden slet ikke har været nødvendigt, står vi med et kæmpe problem. Så kan det godt være, at ministeren glæder sig over, at man har efterlevet målsætningen, men det vigtige er at finde ud af, om man i årevis har lavet en indsats mod noget, der reelt ikke er et problem. Det vil ministeren øjensynligt ikke finde ud af, og derfor indkalder jeg hende nu til et samråd, så hun ikke kan blive ved med at forsøge at undgå at svare på det, jeg spørger om, siger Hans Chr. Schmidt.
Proportionsforvrængning
Også Villum Christensen fra Liberal Alliance ser frem til at få ministeren i samråd:
- Vi ved, at det faglige grundlag for at påstå, at pesticider er en afgørende forureningsfaktor, er meget svær at få øje på. Derfor har jeg kun et smil til overs for hendes glæde over, at pesticidforbruget er formindsket. Hele administrationen, kontrollen og styringen af pesticidindsatsen er kostbar, og det er indlysende noget galt med proportionerne i den offentlige sektor, siger Villum Christensen til Maskinbladet.
Anbefaler ikke gas
En af de metoder, der blevet anvendt til at nedbringe forbruget af pesticider i den offentlige sektor, er brugen af ukrudtsbrændere til at holde veje og parker fri for ukrudt.
Miljøstyrelsen har tidligere anbefalet metoden, men det er flere år siden, at styrelsen er stoppet med at anbefale ukrudstbrændere. Det kom frem i slutningen af 2014, foranlediget af et spørgsmål stillet til Miljøministeren af Villum Christensen fra Liberal Alliance.
Belaster CO2-regnskabet
Spørgsmålet fra Villum Christensen kom efter en artikel på maskinbladet.dk, hvor Claus Hansen, biolog og tidligere ansat i Miljøministeriet, undrede sig over, at Miljøstyrelsen anbefaler ukrudtsbrændere frem for Roundup. Roundup udgør ikke en trussel mod grundvandet, men til gengæld er brugen af ukrudtsbrændere meget belastende for CO2-regnskabet.
Klimaministeren er på sagen
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen reagerede også på de omtalte artikler, og i en henvendelse til Maskinbladet.dk den 7. januar 2015 skrev han:
- Faktum er, at vi ikke kender omfanget af CO2-udledningen forbundet med ukrudtsafbrænding. Men Claus Hansen rejser en interessant pointe. Derfor har Energistyrelsen også taget initiativ til at undersøge forbruget af flaskegas til ukrudtsbekæmpelse og vurdere, om problemet er stort nok til, at det kræver en særlig indsats.
