Roundup er lagt for had i offentligheden, men ukrudtsbrændere, som mange tror er mere miljørigtigt end bekæmpelsesmidler, er ifølge tidligere ansat i Miljøministeriet biolog Claus Hansen rendyrket miljøsvineri.
I årevis har forskellige myndigheder med politikerne i spidsen opfordret til at bruge ukrudtsbrændere i stedet for at sprøjte med glyphosat, den aktive ingrediens i Roundup. Men det er et rigtigt dårligt råd, hvis man vil passe på miljøet. Det dokumenterer Claus Hansen, der den seneste tid har peget på flere sager, hvor Miljøministeriet har manipuleret med eksempelvis pesticidstatistikken. Ifølge Claus Hansen har frygten for Roundup aldrig været velbegrundet og nu er dokumenteret forkert:
Eget morads
- Ministerierne er fanget i sit eget morads af vildledning. Jeg har opfordret klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at komme med en klar melding om, at det er noget miljøsvineri at bruge gas til ukrudtsafbrænding. Det gjorde jeg for nogle måneder siden, da ministeren var i Radioavisen med en melding om, at selv små bidrag til reduktion af CO2-udledningen var vigtige. Men klimaministeren gad ikke svare, så jeg spurgte igen, da den seneste rapport om klimaet blev præsenteret. Men klimaministeren gad fortsat ikke svare, selv om jeg blev lovet svar i uge 45. Jeg har dog fortsat ikke hørt noget, siger Claus Hansen til Maskinbladet.
Helt forkert
Han mener, at Roundup er langt mere miljøvenligt end gasafbrænding, og at nye analyser af tallene for lukkede boringer har bekræftet, at den almindelige opfattelse - som den er skabt af Danmarks Naturfredningsforening, DANVA (de kommunale vandværker), GEUS og andre - at glyphosat er en trussel for grundvandet, er helt forkert:
- Det har resultaterne fra GRUMO (grundvandsovervågning) og varslingssystemet i øvrigt vist i mange år. Derimod er der ingen tvivl om, at CO2 bidrager til klimaforværringen. Det er et faktum. Alene af den grund er det absurd, at man har valgt at bruge gas til ukrudtsafbrænding, når man tidligere kun har haft en frygt for glyphosat, som aldrig har været velbegrundet, og som er dokumenteret forkert, siger Claus Hansen, der kalder det "fuldstændig absurd", at klimaministeren ignorerer opfordringer til at melde klart ud.
Klar løgn
Han henviser til, at kommunerne i stor stil anvender gas til ukrudtsbekæmpelse i eget regi. Derudover anbefaler de borgerne det samme med henvisning til, at det "beskytter grundvandet":
- Det er en klar løgn. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler også i havemagasiners læserbrevkasser anvendelse af gas tiI ukrudtsbekæmpelse. Det skyldes alt sammen den viIdledning og fusk, der er foregået fra myndighedernes og NGO'ernes side i årevis, fortsætter Claus Hansen.
Han oplyser, at der er dokumentation for, at skal ukrudtet holdes nede på en hektar, skal der anvendes 80 kg propan/behandling og op til 10 behandlinger pr år.
- Lidt almindelig støchiometri - Iæren om de mængdeforhold, hvorunder de kemiske grundstoffer og forbindelser reagerer med hinanden - viser, at anvendelsen af propan/gas leder til udledning af cirka 2,5 tons CO2/hektar/år. På landsplan skal man bare gange med antalIet at hektar, der behandles hvert år. Antaget behandles i kommunalt regi - lavt sat - 5.000 hektar. Dermed udledes 5000 x 2,5 tons = 12.500 tons CO2 hvert år. En bil, der kører 12.000 km/år, udleder cirka to tons, så blot 5.000 hektar fIammebehandling svarer til 6.250 biIers årlige udslip, siger Claus Hansen tiI Maskinbladet.
Mange spørgsmål
Skal man lave et total regnskab er der imidlertid mange flere forhold, der skal inddrages. Det gælder eksempelvis:
- Hvad koster det at fremstille produkter til én hektar? Hvad koster det at distribuere og returnere/destruere emballage? Hvad koster det at udbringe midlet - man skal jo ud og køre med traktoren 10 gange med gas og 1-2 gange med Roundup? Mandskabsbehov/tidsforbrug? Er der andre udgifter forbundet med anvendelse - for eksempel afskrivning, slid og ødelæggelse ved blandt andet brande i skure, huse og lignende?
- Det koster cirka 4,35 kg CO2 at producere 1 kg glyphosat, hvilket svarer til den mængde, der anvendes på én hektar. Jeg ved ikke, hval det koster at producere propan til én hektar. Den udsprøjtede glyphosat omsættes mikrobielt, og der frigøres cirka 704 gram CO2/hektar, hvilket er 3,5 tons CO2 for de 5.000 hektar. Det er det tal, der skal sammenlignes med de 12.500 tons.
Endnu værre
Ukrudtsafbrænding med gas er altså 3.571 gange så klimabelastende sammenlignet med glyphosat. Og det gælder alene for de offentlige arealer, noterer Claus Hansen.
Han mener, at hele den overordnede sammenligning vil blive endnu værre for afbrænding ved alene at lægge privates anvendelse af gas tiI. Det forøger belastningen markant:
- Når man kobler det sammen med, at der ikke kan påvises nogen risici ved brugen af glyphosat, er det en meget høj miIjømæssig pris at betale for den dogmatiske og irrationelle ideologi, der har banet vejen for den vildledende propaganda mod Roundup. Hvis man opfordrer Miljøstyrelsen til at melde ud, at gasafbrænding er noget miIjøsvineri, får man blot den besked, at ukrudtsbekæmpelse ikke indgår i rådene tiI private haveejere. De dukker sig og viI ikke tage stiIIing tiI kommunernes og borgernes anvendelse af ukrudtsbrænding, siger Claus Hansen.
Sparede 1 million
Holbæk Kommune har i øvrigt besluttet at øge anvendelsen at Roundup fra 10 liter årligt (koncentreret) til 60 liter:
- Der er to årsager til, at vi har øget brugen af Roundup, der tidligere kun blev brugt i praksis tiI bekæmpelse af bjørneklo. For det første har vi store problemer med at holde de grønne planter nede alene ved hjælp at ukrudtsbrænding. Asfalten revner mange steder, og de grønne planter bryder igennem alle vegne, så visse dele af byens veje ser skrækkelige ud. For det andet har vi ved alene at øge mængden af Roundup kunnet spare én million kroner årligt, siger formanden for byens Teknik & Miljøudvalg, John Harpøth, til Maskinbladet.
Han finder ikke overraskende oplysningerne fra Claus Hansen meget interessante med hensyn til eventuel yderligere anvendelse at Roundup.
