Regnskabsassistent Ruth Trans Slothuus i Sønderjysk Landboforening blev for nyligt fejret på behørig vis og rost for sit lange virke for foreningens rådgivningsvirksomhed. 40 år er det blevet til, og kunderne vil fortsat få hjælp af hende.

Hun stopper nemlig ikke, selvom hun har rundet en milepæl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over lokal hæder var der også besøg af vicepræsident Steffen Damsgaard fra Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, der overrakte selskabets hædersmedalje som en anerkendelse af den seværdige indsats til glæde for både kunder, kolleger og arbejdsgiver.

Det er i øvrigt fjerde 40 års jubilar i afdelingen i år.