Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) gav i et samråd det indtryk, at forslaget om gødsknings- og sprøjteforbud på § 3-arealer bliver en gevinst for fødevareerhvervet.
Erling Bonnesen fra Venstre har derfor bedt ministeren redegøre for, hvordan det kan blive en erhvervsøkonomisk gevinst, men ministeren understeger, at hun ikke har sagt, at regeringens forslag om forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealer vil være en "erhvervsøkonomisk gevinst":
Samlede effekter
- Men der er tale om en gevinst for erhvervet, når man ser på de samlede effekter af de tiltag, som regeringen har taget for at understøtte vækst for landbrugserhvervet og sammenholder dem med forslaget om forbud mod sprøjtning og gødskning på § 3- arealer. Jeg har ikke lagt skjul på, at forbuddet mod sprøjtning og gødskning vil få erhvervsøkonomiske konsekvenser, men regeringen er tidligere kommet med en række vækstinitiativer, herunder Vækstplan for Fødevarer, der har været til gavn for landbrugserhvervet, siger ministeren, der altså erkender, at forslaget trækker i den gale retning i forhold til fødevareerhvervet.
Værditab
Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at forbuddet mod gødskning på §3-arealer - naturbeskyttelse der omfatter omkring ti procent af Danmarks areal - giver et værditab på omkring 1,8 milliarder kroner.
Beregninger fra Naturstyrelsen viser ifølge ministeren, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser er i størrelsesordenen 44,5 millioner kroner om året.
Beregningerne er ifølge Kirsten Brosbøl baseret på ekspertbidrag fra Aarhus og Københavns Universiteter ved henholdsvis Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Dertil kommer analyser, som Naturstyrelsen selv har foretaget.
