Abonnementsartikel

Ny selvkørende sprøjte fra John Deere til store planteavlsbedrifter og maskinstationer.

Maskinbladet, Tyskland.

Joh Deere er på vej med en ny selvkørende sprøjte, som kommer på markedet i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye John Deere R4040i selvkørende sprøjte henvender erstatter den nuværende model 5430i og har større ydeevne, øget driftstid og ifølge John Deere væsentligt lavere driftsomkostninger.

R4040i har en 6,8 liter John Deere PowerTech PSS motor med nominelt 240 hk (øges til 255 hk med IPM/Intelligent Power Management). Og motoren overholder Tier 4 Final-emissionskravne.

Kabinen er centralt placeret og er ifølge John Deere lettere at komme op i sammenlignet med tidligere modeller, og den giver føreren en bekvem placering og et godt udsyn både på vejen og i marken.

Indretningen er ændret med en ny skærm på hjørnestolpen.

Luftaffjedring

Sprøjtens chassis er udstyret med uafhængig hjulaffjedring med XtraFlex luftaffjedring, som giver jævnere og hurtigere kørsel. Der er desuden mulighed for hydraulisk justering af sporvidden. Hydrostatiske slutdrev og planetgear giver konstant trækkraft på alle fire hjul både i transport- og sprøjtemode op til henholdsvis 40 og 20 kilometer i timen. Sprøjten kan køre med tohjuls- og firehjulsstyring samt krabbestyring afhængig af den aktuelle afgrøde og forholdene i marken. Venderadius er 5,2 m.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Masser af præcision

R4040i er som standard udstyret med John Deere GreenStar 3 2630 berøringsfølsom skærm med fuld FieldDoc sprøjtedokumentation og Isobus-kompatibilitet. Sprøjten leveres forberedt til AutoTrac og med et års gratis abonnement på JDLink Ultimate, hvilket giver mulighed for ekstra løsninger til præcisionsdyrkning.

Sprøjten er udstyret med et Hydro Handle multifunktionshåndtag og SolutionCommand elektronisk styringssystem til automatisk påfyldning, blanding, sprøjtning og skylning. Den maksimale pumpekapacitet er på 560 liter i minuttet, og den maksimale forsyning til de 24 til 36 meter brede stål-sprøjtebomme er 380 liter i minuttet.

4.000 liter i tanken

Tanken rummer 4.000 liter. Afrundede hjørner medvirker til en effektiv blanding af planteværnsmidlerne og hurtig, automatisk rensning. En konisk formet PowrFill-præparatfylder betjenes fra kabinen eller via en kontakt på SolutionCommand panelet, når planteværnsmidler skal føres til hovedtanken.

Bommen er pendulophængt og forsynet med dæmpere. Desuden er den forsynet med John Deeres BoomTrac-nivelleringssystem, og det nye bomstyringssystem med variabel geometri øger ifølge John Deere præcisionen og effektiviteten yderligere ved automatisk at justere bomhøjderne uafhængigt af hinanden, så de følger terrænet.

Et trykcirkulationssystem, der holder planteværnsmidlerne i bevægelse i de rustfrie sprøjterør helt frem til dyserne, sikrer, at der altid er planteværn ved dyserne. Når sprøjtningen begynder, fødes sprøjterørene fra begge ender for at opretholde konstant tryk og dosering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at minimere overlap og helligdage slår John Deeres automatiske sektionskontrol de enkelte bomsektioner til og fra, når man kører ind på eller ud fra forud definerede områder ved eksempelvis kiler og forager.

Der er LED-lygter på bommene, som hjælper med at arbejde i mørke.

Produktionen af den nye John Deere R4040i begynder i slutningen af 2014, og de første maskiner er planlagt til at være klar til levering i begyndelsen af 2015.