Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Åben Maskinvej for femte gang

16. feb. 2023 | Indrykket af Scantruck A/S

Bilfirma med amerikanske arbejdsheste melder sig ind i flokken til åbent hus-arrangementet i Ringsted

Del artiklen:

Et femkløver bliver til et sekskløver, når Kærup Parkvej i det nordøstlige Ringsted fredag den 3. og lørdag den 4. marts for femte gang melder klar til den helt store vejfest. Hidtil har fem maskinfirmaer stået bag, når vejen i to dage omdøbes til Åben Maskinvej. Nu har et bilfirma med appel til entreprenør og landmænd fået adressen i orden og meldt sig under fanerne, så besøgende i år kan vandre mellem seks styk åbent hus inden for 650 meter.

Den nye dreng på vejen er S&S Bilhus, som er Danmarks største autoriserede forhandler af det amerikanske bilmærke Ram. Firmaet karakteriserer selv Ram som ”en amerikansk arbejdshest med attitude”. Bilen har et markant amerikansk design, trækkrog til 3500 kg, 4x4 og en 400 hk V8-motor. Ram appellerer til en lang række håndværkere som tømrere, murere, vvs’ere, elektrikere, entreprenører, anlægsgartnere, landmænd og skovens folk.

S&S Bilhus har hovedafdeling i Herning, og på Kærup Parkvej i Ringsted er firmaet rykket ind hos en anden virksomhed med base i Herning, nemlig Helms TMT-Centret A/S. Netop Helms benytter Åben Maskinvej til officiel åbning af sit nye sjællandske domicil. Firmaet har haft adresse på Kærup Parkvej i flere år, men har nu bygget nyt ved siden af den tidligere lokation.


Læssere, klippere og traktorer

Foruden at give mulighed for en snak med firmaets produktspecialister, vil Helms TMT-Centret udstille et bredt udsnit af knækstyrede læssemaskiner fra Schäffer, klipperprogrammet fra Jacobsen/Ransomes og McHale græsmaskiner. Tillige viser Helms McCormick-traktorere, elektriske arbejdsbiler fra Cushman, TYM-kompakttraktorer samt Peruzzos klipperprogram med fokus på biodiversitet.

Nærmeste nabo til Helms og S&S Bilhus er Semler Agro, som har overtaget ejendommen, hvor Helms tidligere havde til huse. Her er der fuld gang i planlægningen af ombygningsarbejdet for Semler Agros nye, sjællandske domicil. Mindre justeringer i tidsplanen afholder dog ikke firmaet fra at deltage i Åben Maskinvej, og til lejligheden finder Semler en række af de mest populære maskiner frem fra produktpaletten. Dermed bliver der lejlighed til at se nærmere på såvel John Deere og Väderstad, men også fra Kramer og Sulky. For at krydre det hele vil Semler Agro også tage et større udvalg af John Deere-merchandise med til lejligheden.


 Første elektriske dumper

Der er ikke mange skridt fra Semler over til Danmarks eneste producent af store entreprenørmaskiner, Hydrema. Virksomheden afslørede sidst i 2022 sin første fuldelektriske dumper, DT6.

”Markedet har taget særdeles positivt imod det første fuldelektriske produkt fra Hydrema, og vi forventer at levere de første maskiner til vores kunder til sommer”, fortæller Leif Søndergaard, der er Hydremas CSO i Skandinavien.

”Foruden at fortælle om netop DT6, glæder vi os også til at vise vores spændende innovation i vores MX-hjulgravere, et 10 tommer touch display, som sætter føreroplevelsen i centrum”, siger han.

Oppe ad Kærup Parkvej slår Danmarks største maskinfirma, Scantruck A/S, også porten op til åbent hus. Her bliver der fuld aktivitet på demo-arealet bag Scantruck-bygningen, hvor firmaets maskinstyringsspecialister vil demonstrere Topcon-produkter. Tillige bliver der mulighed for at se og høre mere om Smart Construction, som Scantruck har etableret en egentlig afdeling for.

”Vi vil naturligvis stå klar med vores importmærker Sennebogen, Komatsu, Manitou, Weycor og McCloskey. Og selvfølgelig bliver der også mulighed for at se lifte fra GMG, PB samt spider fra Platform Basket”, siger markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Blandt de største maskiner hos Scantruck bliver Sennebogens 50 tons teleskopkran 653E med en løftehøjde på ikke mindre end 43 meter. En anden af de højtrækkende bliver Manitou-teleskoplæsseren MRT3060 med løftehøjde på 30 meter. MRT-serien fra verdens førende producent af teleskoplæssere kan rotere 360 grader og er i øvrigt firehjulstrukne og med firehjulsstyring.


Navnet på plads

Reesink Construction slutter Åben Maskin-vejs sekskløveret af med et bredt udvalg af britiske JCB-maskiner fra de gravende til teleskoplæssere og dumpere. JCB-mærket har været på plads til hver eneste udgave af Åben Maskinvej, men det bliver første gang, importøren optræder under Reesink-navnet.

I tæt på et halvt århundrede var det familievirksomheden Nicolaisen & Larsen, der stod bag import og forhandling af JCB i Danmark. I 2021 overtog den hollandske koncern Royal Reesink virksomheden. Men den hed fortsat Nicolaisen & Larsen, da der senest blev holdt Åben Maskinvej i marts 2022. Først 1. april skiftede JCB-forhandleren navn til Reesink Construction.

I firmaets store showroom blandt andet mulighed for at se JCB Hydradig-hjulgraveren og producentens helt store gravemaskine-nyhed, JCB 245XR. Den er en 25 tons gravemaskine med hele 40 procent mindre udsving end den nærmeste kollega i JCB-programmet. Reesink rigger samtidig an til at give Åben Maskinvej-gæsterne lejlighed til at afprøve maskiner i Reesinks testområde, som blev indviet i fjor, og hvor der også vil være maskiner fra JCBs elektriske serie.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter