For fire år siden præsenterede Fendt den første Katana selvkørende finsnitter.

I 2011 blev der produceret et begrænset antal Fendt finsnittere som kørte test på det tyske marked, og i 2013 rundede fabrikken i den sydtyske by Hohenmölsen finsnitter nummer 100.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2014 er turen kommet til Danmark. I år kommer der tre Fendt finsnitter til det danske marked.

- Vi vil vurdere grundlaget for Fendt finsnitter-forhandling i Danmark, og derfor har vi i samarbejdet med Fendt-fabrikken besluttet at sende tre finsnitter til Danmark for at køre test, fortæller adm. direktør Christian Devantier, Agco Danmark A/S.

De tre finsnitter bliver sat i gang i næste uge, og de skal køre resten af året i det nordjyske i både græs og majs hos den nordjyske maskinstation Svend Aage Christiansen.

Der tale om tre Katana 65 finsnittere, som yder 650 hk. De er udstyret med 3,5 m pick-up og 10 rækket majsbord.

- Vi vil i løbet af sæsonen finde frem til, om finsnitteren egner sig til danske forhold og derefter tage beslutningen, om vi skal tage forhandlingen af finsnitter til Danmark fra næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Devantier påpeger dog, at salg af finsnitter ikke er noget man bare lige gør:

- Det kræver en stor opbakningen, og det kræver erfaring og et stort reservedels back-up, som skal være klar, inden de første finsnittere kører ud til de første danske kunder, og noget af den erfaringen får vi i løbet af sæsonen i år.

Han påpeger også, at det danske marked for salg af finsnitter er begrænset med et totalsalg mellem 20 og 30 nye finsnittere om året.

Testen på de tre finsnittere køres i samarbejde med Hjallerup Maskinforretning.