Yding Smedie i Østbirk er blevet forhandler af Mascars maskinprogram.

Det startede med en forespørgsel på en såmaskine fra en kunde. Det blev til et besøg på fabrikken, hvor man så virksomhedens andre produkter, og omkring februar måned faldt aftalen på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forhandler hele deres produktprogram, men til at starte med vil vi satse på deres såmaskine og indpakker. De har også rundballepressere og enkeltkornsåmaskiner, men det er ikke det, vi her til at begynde med vil fokusere på, siger sælger Anders Skjødt.

- Det er en kraftig maskine til en rigtig attraktiv pris, siger han videre og fortæller, at flere kunder allerede har vist interesse for maskinerne fra den italienske producent.

- Vi har fået henvendelser fra kunder, som vi slet ikke var i snak med tidligere. Indpakkeren har mest været kunder, vi allerede havde i huset, siger Anders Skjødt, der oplyser, at der er blevet solgt et par maskiner indtil videre.

I sidste uge var Anders Skjødt på Sjællands Odde for at igangsætte den første såmaskine.

Det er en Oregon 600 med 25 cm rækkeafstand og gps-styret sektionsafblændet.