Yding Smedie er ny autoriseret Kongskilde forhandler. Dermed styrkes Kongskildes position i det østjyske område. Forventninger er store, specielt inden for fuldfoderblandere, hvor Yding kendt for deres stærke service.

Yding Smedie A/S ved Østbirk er ny forhandler af Kongskildes program inden for græs- og jordbearbejdning samt foderblandere. Geografisk dækker Yding-området fra Give/Vejle og op til Århus/Nr. Snede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er dejligt at blive forhandler af blandt andet Kongskildes foderblandere som er et stærkt dansk mærke med en stor markedsandel,

Morten Skjødt, sælger hos Yding Smedie.

Det nye samarbejde blev fejret forleden ved et åbent hus-arrangement, hvor en række af Kongskildes produkter blev præsenteret, herunder Kongskilde JF fuldfoderblandere, harver samt den nye linje af Kongskilde plove.

- Det er dejligt at blive forhandler af blandt andet Kongskildes foderblandere som er et stærkt dansk mærke med en stor markedsandel, siger Morten Skjødt, sælger hos Yding Smedie.

Ifølge Morten Skjødt har Kongskildes fuldfoderblandere et godt ry, og det er en fleksibel løsning, som er forberedt til ændringer i fodringen. Han fremhæver desuden, at det er stor fordel for landmændene, at Yding har et stort Grene lager. Grene varetager frem over distributionen af originale Kongskilde reservedele, hvilket giver synergieffekter.

- Vi er stolte af at have Yding Smedie som forhandler. De er meget vellidte blandt landmændene og er kendt for deres stærke service, siger Kjeld Toftegaard, nordisk salgsdirektør hos Kongskilde. Han fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har længe ledt efter den rette forhandler i det østjyske område, og vi har store forventninger til det nye samarbejde.