Lyt til artiklen:

L&F-formand: Et udtryk for sund fornuft at fjerne fireprocentskravet

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Alle EU's medlemslande kan i 2024 vælge at bruge en række undtagelser til kravet om fire procents brak.

Det vækker glæde hos Landbrug & Fødevarer, der længe har argumenteret for, at det ikke er fair, at danske landmænd var blandt de eneste, der sidste år skulle leve op til kravet om fire procents brak. Stort set alle andre lande, valgte at udnytte muligheden for at lave en undtagelse fra kravet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en meget glædelig nyhed, at EU-Kommissionen nu foreslår at fjerne fireprocentskravet. Det er udtryk for sund fornuft, at man ikke længere vil fjerne god landbrugsjord fra driften uden en saglig og solid grund, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

L&F: Fire procents brak er ikke et krav fra EU i 2024

Se også:

L&F: Fire procents brak er ikke et krav fra EU i 2024

- Nu får vi forhåbentlig mulighed for at indrette os på en klogere måde, der gavner fødevareproduktionen og tager hensyn til lokale forhold. Der har i forbindelse med fireprocentskravet været talt om, at det kunne gavne biodiversiteten, men her må vi bare huske på, at der er tale om kortvarige brakarealer, som ikke gør en mærkbar forskel for hverken biller eller blomster. Der findes andre og mere effektive veje til at forbedre biodiversiteten, og vi er helt klar over, at det er noget som også landbruget skal levere på sammen med resten af samfundet, lyder det fra formanden.

- Selvom fireprocentskravet fjernes, ligger der fortsat en stor øvelse foran os både på nationalt og europæisk niveau. Men Kommissionens forslag er første skridt på vejen mod klogere løsninger. Ligesom i alt andet, så tror vi på en lokal tilgang, hvor man kigger på de enkelte områder og tilpasser løsningerne til lokale forhold. Det er langt bedre end firkantede, bureaukratiske modeller i den store diskussion vi har foran os om arealanvendelsen i Danmark og Europa, siger Søren Søndergaard.