Dyrskuet i Nibe afholdes på den gamle sportsplads med flot udsigt ud til fjorden med stor landbrugs- og dyreudstilling med blandt andet køer, heste og kaniner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er gratis adgang til skuet, der som sædvanlig foregår Grundlovsdag den 5. juni. Der er tivoli på pladsen, og håndværkerforeningen står for salg af grillstegt gris og fadøl til frokost.

Der bliver aktiviteter i ringen hele dagen med opvisning af heste, underholdning, mønstring og præsentationer samt uddeling af ærespræmier til de bedste dyr.

Lokale firmaer udstiller løsninger til jordvarme og solceller. Desuden er der en stor landbrugsudstilling med både store og små traktorer fra en række maskinforretninger.